NORDJYLLAND: Borgere med funktionsnedsættelse, der tidligere har anvendt selvskade som en måde at håndtere ubehagelige situationer på, har oplevet en betydelig reduktion i selvskade og en forøget livsglæde efter at have deltaget i afprøvningen af et nyt udviklet materiale, der sigter mod at forstå og mindske omfanget af selvskade. Bostedet bag ideen modtager nu en pris, oplyser Region Nordjylland. Som en del af prisen modtager vinderne et beløb på 25.000 kroner.
Ideen, der går under navnet SOS - Sammen om Selvskade, har nu sikret Aktivitets- og Botilbud - CDH Idéprisen. Prisen uddeles årligt af Regionsrådet til det bedste initiativ, der skaber værdi for borgere og patienter i Nordjylland.
- Her er tale om et projekt, der ganske enkelt giver større livsglæde for borgere med en funktionsnedsættelse, der gør, at de ikke har et sprog, som vi andre kender det. SOS-metoden gør det nemmere for medarbejderne at hjælpe borgeren. Materialet giver dem mulighed for at forholde sig helt åbent og undersøgende til den selvskadende. Det betyder, at medarbejderne bedre kan arbejde med at begrænse de belastninger, som udløser selvskade. De foreløbige resultater af afprøvningen taler for, at metoden er både effektiv, nem at tage i brug og kan udbredes til andre kolleger i regionen, siger Anny Winther (V) fra priskomiteen, der samlet overrakte prisen ved et temamøde for regionsrådet.
Bogen om projektet ”SOS – Sammen om selvskade” er netop udgivet på Materialecentret - et specialpædagogisk forlag under Region Nordjylland.
Ny forståelse af selvskade
- Hos flere af vores borgere er selvskade en måde at håndtere situationer, hvor de føler ubehag, fortæller Helle Buelund Selling, udviklingskonsulent ved Aktivitets- og Botilbud CDH.
- De medarbejdere, som har afprøvet materialet, fortæller, at det er nemt at arbejde med SOS-modellen både alene og sammen med kolleger. Samtidig oplever medarbejderne, at når de bliver bedre i stand til at hjælpe de borgere, som har det svært, skaber det mening i arbejdet og giver større arbejdsglæde, siger hun.
Helle Buelund Selling påpeger også, at SOS-modellens brugervenlighed gør, at den nemt kan implementeres i andre botilbud.
- Baseret på de positive erfaringer med materialet er vi nu klar til at afprøve metoden hos de borgere, der udviser udadreagerende eller problemskabende adfærd. Vi forventer, at det også vil have en positiv effekt på trivslen hos disse borgere, tilføjer hun.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.