Graviditetsbesøg skal afhjælpe et stigende antal efterfødselsreaktioner i København
KØBENHAVN: Med knap 10 millioner kroner vil København nu tilbyde tidligere opsporing af fødselsdepressioner og efterfødselsreaktioner. Det betyder blandt andet, at familier, der er førstegangsforældre eller familier, der venter flerlinger, nu også bliver tilbudt et hjemmebesøg i sidste halvdel af graviditeten. Det oplyser kommunen.
I Københavns Kommune har der været en stigning i efterfødselsreaktioner, og 33 procent af alle fødselsdepressioner begynder under graviditeten, mens 10 procent af fødende oplever kliniske niveauer af depression enten under graviditeten eller i løbet af året efter fødslen.
- Der er rigtig mange, der får det svært, når de bliver forældre, og det er vigtigt, at de bliver fortalt, at de ikke er alene. Depression i graviditeten er en af flere kendte risikofaktorer, som kan påvirke den tidlige tilknytning og samspil mellem forælder og barn. Og det kan stå i vejen for den glæde, der ellers er forbundet med at få et barn, siger Boel Leth Emanuel, der er sundhedskonsulent i Københavns kommune.
- Men forskning viser dog, at tidlig hjælp mindsker følgerne eller forkorter forløbet. Derfor kan det være afgørende at opspore tegnene på mistrivsel tidligere, siger Boel Leth Emanuel, der er sundhedskonsulent i Københavns kommune, fortsætter han.
Graviditetsbesøgene er frivillige og tilbydes normalt i uge 26-32 af graviditeten. Hvert besøg varer ca. 1 time og er en værdifuld mulighed for at sikre en god start på forældreskabet og styrke den psykiske trivsel hos kommende forældre i Københavns Kommune.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.