dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Mere nærhed i lægevagten letter pres på akutafdelinger på Sjælland
Lægevagten er borgerens primære indgang til akut lægehjælp i tidsrummet 16-8 på hverdage og hele døgnet i weekender og helligdage.
Foto: Region Sjælland

Mere nærhed i lægevagten letter pres på akutafdelinger på Sjælland

En evaluering viser, at lægevagten er blevet mere nær, efter at Region Sjælland har overtaget driften.
20. AUG 2024 15.38

SJÆLLAND: Siden oktober 2022 har Region Sjælland selv drevet lægevagten, og nu viser en evaluering, at målsætningen om nærhed og større tilgængelighed er på rette vej. Evalueringen er baseret på de 330.000 henvendelser, der har været fra borgere i 2023.

I 2023 har der været 50.000 videokonsultationer, som er 20.000 flere end året før. Gennem videokonsultationer kan det nemmere afklares, hvad borgerne fejler, og flere kan derved hjælpes i eget hjem. Dertil har brugen af udkørende sundhedsmedarbejdere gjort det muligt at udrede og i nogle tilfælde starte behandlingen hjemme hos borgerne i højere grad.

Når borgerne skal forbi en konsultation, bliver tre ud af fire tilset på det konsultationssted, som er tættest på deres bopæl.

Mindre pres på akutafdelingerne

Overordnet set er den nære lægevagt med til at lette presset på sygehusene. Evalueringen viser nemlig, at 7.000 færre borgere havde behov for et sygehusbesøg i 2023 i forhold til 2022 efter at have været i kontakt med lægevagten.

- Det glæder mig, at flere borgere kan afsluttes i lægevagten og dermed bidrage til at minimere presset på akutafdelingerne. I fremtiden vil der være flere ældre og flere kronisk syge, så der er brug for et fortsat fokus på at hjælpe flere i eller tæt på eget hjem i stedet for på sygehuset, siger formand for Det Nære Sundhedsudvalg Susanne Lundvald (S).

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.