dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Nyt center for medicinsk dataforskning skal forbedre sygdomsbehandling
Centeret vil have hjemsted på Aarhus Universitet.
Foto: Lars Kruse/AU Foto

Nyt center for medicinsk dataforskning skal forbedre sygdomsbehandling

Det internationale pionercenter skal indsamle og analysere data på tværs af en række sygdomme.
21. AUG 2024 8.39

Et nyt internationalt pionercenter har åbnet dørene i Aarhus. The Pioneer Centre for SMARTbiomed (Statistical and computational Methods for Advanced Research to Transform Biomedicine), som centeret hedder, er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Oxford. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Centerets formål er at indsamle og analysere store mængder data fra danske og udenlandske registre og biobanker og derved blive klogere på risikofaktorer, sammenhænge, mønstre, behandling og konsekvenser af en lang række sygdomme og lidelser. Heriblandt diabetes, hjerte-kar-sygdomme, psykiatriske lidelser og ufrivillig barnløshed. 

- At samle store mængder biomedicinske data og bruge dem til at forbedre sygdomsbehandling kræver både medicinske, statistiske og beregningsmæssige tilgange, siger professor Naomi Wray, University of Oxford, som står i spidsen for SMARTbiomed.

- SMARTbiomed vil samle en kritisk masse af internationale forskere, der forstår at stille de rigtige spørgsmål, som forstår kompleksiteten i data, og som kan oversætte det hele til avanceret behandling af lidelser, som er udbredte i samfundet, fortsætter hun.

Centeret er blevet til på initiativ af Undervisnings- og Forskningsministeriet og gennem en samlet donation på 250 mio. kr. fra Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Villumfonden, Carlsbergfondet og Danmarks Grundforskningsfond.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.