Finanslov: Mere til grøn trepart, sundhed og socialt udsatte

Med kommunale øjne er vigtigste punkt i regeringens finanslovsudspil løftet om ekstra tilskud til kommunerne - læs mere her. 

Men derudover er der også andre interessante punkter. 

KL glæder sig især over, at der er forslag om en række nye regelforenklinger samt en plan for, hvordan regeringen i 2025 vil reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration.

De 1.000 årsværk skal bidrage til at gøre det muligt at styrke den lokale velfærd i kommunerne i 2025, blev det aftalt i økonomiaftalen før sommerferien. Her blev det også aftalt, at kommunernes udgifter til administration skal nedbringes med 242 mio. kr. næste år. 

- Vi skærer ned på administration, tilsyn og kontrol i staten. Det skal ikke ses som kritik af de medarbejdere, der udfører de opgaver i dag. De gør det, vi har bedt dem om, og de gør det dygtigt og kompetent. Men det er bedre at bruge pengene ude i den borgernære velfærd, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet kl. 11.

Det bliver positivt modtaget hos KL.

- Vi ser nogle gode takter i regeringens forslag til at begrænse den statslige administration og det statslige bureaukrati. Det er der brug for, hvis vi skal kunne bruge de kommunale ressourcer på borgerne frem for på bureaukrati, siger formand Martin Damm.

To mia. til grøn trepart

Et andet element i finansloven er ifølge Ritzau, at regeringen afsætter to milliarder kroner næste år til den grønne trepart og yderligere grønne tiltag. I 2026-2028 afsættes yderligere 900 millioner kroner årligt.

Den grønne trepart blev indgået i juni og handler groft sagt om at opkøbe dårlig landbrugsjord og tilplante den med skov for at forbedre Danmarks CO₂-regnskab. Aftalen er endnu ikke godkendt politisk.

Regeringen vil også afsætte 650 millioner kroner over fire år til socialt udsatte og psykisk sårbare.

- Det er første skridt mod en egentlig værdighedsreform. Vi vil have et brækjern ind i den ellers normale kassetænkning. Vi er sådan set allerede i gang med at skrue på knapperne, som kan løse problemerne, siger fungerende kulturminister Christina Egelund (M) ved fremlæggelsen af finansloven.

Flere penge til sundhed

Sundhedsområdet skal også rustes, så Danmark bedre kan håndtere sundhedskriser som den man så i 2020 i forbindelse med coronapandemien, siger Nicolai Wammen på pressemødet.

Det skal blandt andet ske ved at afsætte 400 millioner til sundhedsområdet. Senere i år kommer regeringens bud på en sundhedsreform.

- Den er vi i fuld gang med, siger finansministeren.

Det finanspolitiske råderum i 2030 er uændret opgjort til 38,5 mia. kr., oplyser Finansministeriet. Det er et mål for, hvor mange penge politikerne ventes at kunne afsætte til nye initiativer eller skattelettelser.

Hele finanslovsforslaget kan læses her.

Knap så høj vækst, høj beskæftigelse

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fremlagde også fredag regeringens bud på, hvordan det ser ud med samfundsøkonomien. 

Her skruer regeringen lidt ned for sin forventning til væksten, skriver Ritzau. Nu regner man med, at bruttonationalproduktet vil stige med 1,9 mio. kr. i år, fremgår det af Økonomisk Redegørelse. I maj forventedes en stigning på 2,7 procent.

Til gengæld forventer regeringen næste år en stigning i bnp på 2,2 procent, mens forventningen i maj lød på en stigning på 1,8 procent for næste år.

Samtidig har regeringen store forventninger til, at det fortsat går godt med beskæftigelsen. Den ventes at vokse med 35.000 personer i år. I maj ventede man "kun" en vækst på 13.000 personer.