Budgetforlig i Middelfart: Forebyggende tiltag skal give besparelser på sigt
MIDDELFART: Der er bred enighed om et toårigt budgetforlig i Middelfart mellem forligspartierne Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, SF og DF. Udenfor står Enhedslisten og Danmarksdemokraterne.
I budgetforliget fremgår det, at partierne søger at skabe økonomisk ansvarlighed i tråd med sidste års budgetaftale, hvor det var muligt at realisere effektiviseringer for 20-30 mio. kr. indenfor byrådsperioden. I årets budgetaftale er der derfor investeret i forebyggende tiltag for 4,077 mio. kr. i 2025 faldende til ca. 1,8 mio. kr. i 2028. Tiltagene skal give en besparelse på ca. 2 mio. kr. i 2025 stigende til 8,205 mio. kr. i 2028.
Blandt tiltagene er en styrket forebyggelse i Familieafdelingen, en styrket kontrolindsats, der sikrer, at kun berettigede borgere modtager sociale ydelser, en udvidelse af integrationsteamet som arbejder for at få en højere andel flygtninge i beskæftigelse og en styrket sygedagpengeindsats for at reducerer udgifterne på området.
Den toårige budgetaftale betyder, at der ikke udarbejdes forslag til reduktioner i budgetterne i 2026, men i stedet bliver budgetrammen reduceret med 10 mio. kr. i 2026. Derudover afsættes en udvidelsespulje på 10 mio. kr. som er øremærket til forbedringer af velfærden fra 2026 og frem, hvis behovet opstår.
Velfærd for 60 mio. kr. ekstra årligt
Middelfart Kommune har en solid økonomi, hvilket betyder, at der er plads til løft i velfærden over de næste fire år, dvs. budgetperioden plus overslagsårene 2027-2028.
Der vil samlet set blive tilført 76,3 mio. kr. ekstra til dagtilbud, skolerne og ældreområdet. Anlægsprogrammet har primært fokus på velfærdsområderne og lyder på 400,3 mio. kr. i 2025-2028. Der er desuden fremrykninger af anlægsprojekter for 36,1 mio. kr., så de samlede anlægsinvesteringer lander på 436,4 mio. kr.
Samlet hæves budgettet for den kommunale velfærd med godt 60 mio. kr. om året de kommende år.
Blandt investeringerne i velfærden er Nærhospitalet, der åbnede i juni 2024 og er et samarbejde mellem kommunen og Region Syddanmark.
I 2025-2028 er der afsat 5,455 mio. kr. til driften og 17,256 mio. kr. i anlægsinvesteringer, som den sidste del af en samlet anlægsinvestering på 72 mio. kr.
Se allerede omtalte kommunale budgetforlig her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.