Borgmester får kritik for ølbong på J-dag
AALBORG: Organisationen Alkohol og Samfund kritiserer Aalborg-borgmester Lasse Frimand Jensen (S), fordi han fredag aften i Jomfru Ane Gade åbnede den såkaldte J-dag, hvor Tuborg frigiver sin julebryg, og bl.a. drak en ølbong live på P4 Nordjylland. Det skriver DR.
Det undrer, at en borgmester vil profilere et arrangement, der er designet til at få folk til at drikke rigtig meget på én gang, siger Alkohol og Samfunds direktør Ida Fabricius Bruun. Lasse Frimand Jensen afviser dog kritikken og siger, at han tog ølbongen for sjov og spas.
- Det er en vigtig del af vores kultur i Aalborg, at man kan komme i Jomfru Ane Gade - og selvfølgelig opføre sig ordentligt og passe på hinanden. (...) Som formand for bevillingsnævnet vil jeg også gerne være med til at tage ansvar for, at vi har en festgade, hvor vi passer på hinanden, siger han.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.