Frisættelse af ældreområdet er en succes i Middelfart
MIDDELFART: I 2021 blev Middelfart frikommune inden for ældreområdet, og knap tre år senere viser de gode resultater sig. Frisættelsen har nemlig givet medarbejderne mere arbejdsglæde, mens der er mere tid til omsorg for borgerne frem for at tælle minutter og tænke på dokumentation. Det skriver Viden På Tværs.
Den største udfordring i omlægningen har været at gå fra velkendte retningslinjer og vanetænkning til tillid og nytænkning. Især ledelsen har været vigtig i forløbet, forklarer Irene Ravn Rossavik, der er social- og sundhedsdirektør i Middelfart Kommune. Hun påpeger bl.a., at det har været vigtigt at lytte til medarbejderne.
- Vi skal hele tiden bakke ledere og medarbejdere op i, at vi godt tør at være modige sammen og prøve noget andet. Vi er en lærende organisation, og vi skal holde fast i at have den lærende tilgang, at hvis noget går galt, så går det galt af en årsag, siger hun til mediet.
Frihed til borgerne
I "Fremtidens Ældreliv", som frisættelsen kaldes, er det essentielt, at medarbejderne høres, da de er fremdriften i projektet. Når én får en god ide, så afprøves den i lille skala fx i den lokale hjemmeplejegruppe. Hvis resultaterne er gode, så afprøves ideen i større skala fx blandt flere hjemmeplejegrupper, inden den indføres på tværs af kommunen.
Projektet har givet en række nye intaitiver plads til at blomstre, som også har givet borgerne mere frihed. Det er bl.a. blevet muligt for borgere, som har behov for støttestrømper at få deres strømper skiftet på en strømpeklinik frem for at skulle vente på at hjælpen kommer til dem. Det skriver TV2 Fyn.
Strømpeklinikken betyder, at medarbejderne er fri for at bruge tid på transport frem og tilbage, og borgerne er fri for at føle sig fanget i eget hjem, mens de venter på hjælpen.
Kommunen har også haft succes med at lave træningsfællesskaber, bedre samarbejde mellem pårørende og medarbejder og nye enæringsinitiativer.
Middelfart, Viborg og Langeland Kommuner deltager i frikommune projektet på ældreområdet. Derudover deltager Helsingør og Rebild Kommuner på dagtilbudsområdet, samt Esbjerg og Holbæk kommuner på folkeskoleområdet. Projektet slutter ultimo 2024 og evalueres af VIVE.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.