Erfaringer fra en frisat kommune:
Vi kommer til at lave fejl i starten
VESTHIMMERLAND: Budskaberne fra uddannelses- og arbejdsmarkedschef i Vesthimmerland Kommune Lone Lollesgaard er tydelige, når det handler om frisættelse af kommunerne på sygedagpengeområdet.
- Kulturforandring tager lang tid. Det er tre skridt frem og to tilbage. Men det er vigtigt, at det foregår i tæt samrbejde med vores politiske udvalg, for vi er nødt til at have den politiske opbakning, fordi vi kommer til at lave fejl i starten, fortæller hun på KL's jobcamp 2024.
Vesthimmerlands Kommune er en af de nordjyske kommuner, som har været med i frisættelsesforsøget på beskæftigelsesområdet, og indtil videre har det været en succes.
- Vi får ikke klager fra borgerne på samme måde, som vi gjorde førhen. Vores borgere oplever ikke længere, at de ikke bliver set, hørt og inddraget, siger hun.
Lyttende og lærende
Ifølge Lone Lollesgaard er det især vigtigt, at medarbejderne, som møder borgere, der er sygemeldte, er gode til at se, høre og forstå borgerne. Hun tror på, at det er en af grundene til, at borgerne i langt højere grad er tilfredse med deres forløb hos jobcenteret.
- Vi har været vant til at skulle skabe borgerne, når vi møder dem, men nu skal vi se borgerne, som de allerede er, forklarer hun.
Derudover skal ledelsen og medarbejderne arbejde med faglighed og kompetencer på en anden måde end tidligere. Dette sker bl.a. ved, at medarbejderne i Vesthimmerland analyserer de samtaler, som de har med borgerne - ikke for at finde fejl, men for at lære.
- Vi får et mestringsrum, hvor vi tager ansvar for vores egen faglige udvikling og vores eget faglige ståsted.
Lone Lollesgaard oplever, at både medarbejdere og borgere i Vesthimmerlands Kommune er tilfredse med frisættelsen, og hun er selv begejstret for, at der kun er mere frisættelse på vej.
De ti initiativer i lovforslaget
- Fleksibel brug af rehabiliteringsteams.
- Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams.
- Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering.
- Forenkling af visitationskategorierne.
- Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse.
- Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge.
- Forenkling af ”Mit sygefravær”.
- Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere.
- Afskaffelse af generelt krav om lægeattester.
- Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester.
Torsdag 7. november og fredag 8. november afholdes KL's jobCAMP 2024 i Aalborg, hvor den nye beskæftigelsesindsats er på programmet. Følg med under temaet Fremtidens Jobindsats, hvor konferencen dækkes løbende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.