dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Trods tidligere sager: stadig ulighed i døgnpleje på små øer
Fotoet er fra en sag i 2013 fra Køge Kommune, hvor en borger fik skåret i hjemmeplejen, hvilket fik Ældresagen til at lægge sag an mod kommunen.
Foto: Jakob Dall, Ritzau Foto

Trods tidligere sager: stadig ulighed i døgnpleje på små øer

Avernakøs og Lyøs borgere må kigge langt efter at få døgnpleje, hvis det står til Faaborg-Midtfyn kommune. Det sker på trods af en tidligere sag på Lolland, hvor Ankestyrelsen slog fast, at kommunerne skal yde samme service til øboerne som fastlandsboere

FAABORG-MIDTFYN / LOLLAND: Borgerne på Avernakø og Lyø må flytte til Fyn, hvis de har brug for døgnpleje. Kommunen fastholder nemlig, at man kun kan få hjælp fra kommunen i de timer på døgnet, hvor færgen sejler, skriver dr.dk. 

Det slår kommunen fast, trods en lignende sag fra Lolland i juli, hvor Ankestyrelsen endte med at slå fast, at kommunerne altså ikke følger reglerne. 

I Lolland-sagen klagede borgerne på Fejø, Femø og Askø til Ankestyrelsen, som slog fast, at der ikke må fastsættes forskellige serviceniveauer på øerne og fastlandet, og at hjemmehjælp ikke kan erstattes af afløsning i hjemmet. 

Udtalelsen fra Ankestyrelsen tilbage i juli fik kommunerne til at undersøge, hvor vidt øboerne manglede døgnhjælp, men det har ikke fået Faaborg-Midtfyn til at spille med på noderne. 

Flyt til fastlandet for døgnhjælp
I Lolland-sagen udtrykte Lolland Kommune i en mail til dknyt, at borgerne simpelthen måtte flytte til fastlandet, hvis de ønskede døgnpleje, og det er lidt af den samme tone, borgerne på Avernakø og Lyø må høre på fra Faaborg-Midtfyn Kommune. 

Øboerne, der har brug for døgnpleje, bliver tilbudt en plejebolig på fastlandet. Men, at de bliver nødt til at flytte fra øen, er Peter Smith Sivertsen, der bor på Avernakø, ked af, da de folk, der er født på øen, gerne vil blive gamle. Han mener, at det ikke kan være rigtigt, at det ikke kan lade sig gøre. Det skriver dr.dk. 

- Det er jo sådan set ikke et andet serviceniveau, vi tilbyder borgerne på øerne. Vi kan tilbyde plejen, men det bliver bare ikke nødvendigvis i eget hjem, siger Herdis Hanghøi (V), formand for kommunens Sundheds- og omsorgsudvalg, til dr.dk, og oplyser, at kommunen nu vil afvente Ankestyrelsens svar på om ordningen, som den er nu, er i orden eller skal ændres.

I Lolland-sagen endte det med, at kommunen måtte bukke under for reglerne og måtte yde døgnhjælp til øboerne - på samme serviceniveau som på fastlandet. 

sl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.