Adhd-diagnoser til børn skævt fordelt over hele landet

Der er store geografiske forskelle i andelen af børn med en adhd-diagnose, store forskelle i hvilke børn, der fanges, samt skævheder i forældrenes baggrund. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling, skriver Politiken.

Sandsynligheden for, at et barn med symptomer på adhd får diagnosen, er mindst, hvis barnet er en pige, der vokser op langs den jyske vestkyst med en mor, som har lav social status.

- Der har været meget fokus på, at vi overdiagnosticerer, men lige så vigtigt er det, at der er børn med massive problemer, som bliver overset eller glemt - enten fordi de er piger, eller fordi forældrene ikke har ressourcer til at komme igennem systemet, siger ph.d. Kathrine Bang Madsen fra Institut for Folkesundhed, som står bag afhandlingen, til Politiken.

I afhandlingen krydskøres en række registre for blandt andet medicinforbrug og adhd-diagnoser med et spørgeskema, som 51.000 mødre besvarede, da deres børn var syv år.

Spørgeskemaet omfattede blandt andet en række spørgsmål omkring hyperaktivitet, selvkontrol og koncentrationsbesvær, som er typiske tegn på adhd.

Afviser ikke overdiagnosticering
Resultatet viser, at mere end halvdelen af de børn, som forældrene angav havde adhd-adfærd, ikke efterfølgende har fået en adhd-diagnose. Den gruppe er så analyseret.

- Sandsynligheden for at være pige og sandsynligheden for at have lav social status er henholdsvis 83 og 49 pct. højere i gruppen af børn uden diagnose sammenlignet med børn med adhd-diagnose. Det gælder, selv om de som syvårige alle havde velkendte, alvorlige symptomer på lidelsen, siger Kathrine Bang Madsen til avisen.

Og en diagnose er afgørende for, at barnet får den rette hjælp ifølge forskeren.

Kathrine Bang Madsen, der mener, at der bliver underdiagnosticeret, kan ikke afvise, at der er steder i landet, hvor der bliver overdiagnosticeret.

- Men internationale studier viser, at omkring fem procent af en population har vanskeligheder, så når der generelt i Danmark gives diagnoser til 2-3 pct. af en årgang, og når nogle kommuner ligger helt under en procent, er det svært ikke at tænke, at der er børn med problemer, som overses, siger hun til Politiken.

Ritzau