dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Tre sygehuse bliver mere demensvenlige

KORT NYT24. OKT 2017 14.30

MIDTJYLLAND / SYDDANMARK / SJÆLLAND: Tre sygehusafdelinger i Viborg, Svendborg og Nykøbing Falster er blevet udvalgt til en forsøgsordning med demensvenlige sygehuse, som et led i den nationale demenshandlingsplan. Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet. 

Sygehusene skal indrettes mere demensvenligt, og personalet skal have et kompetenceløft, så de bedre kan støtte patienter med demens. Undersøgelser har vist, at opholdet på sygehusene kan udfordre patienter, der har svært ved at tilpasse sig nye omgivelser, fordi de er ramt af demens. Sygehusene tager udgangspunkt i den viden, som i forvejen findes om demensvenlig indretning. Det kan være lyssætning, indretning af sansehaver eller reminiscens rum. Det kan også være mere demensvenlig skiltning og en systematisk tilgang til mennesker med demens.

Der er afsat 6 mio. kr. til projektet, som kører fra 2017-2019. De tre sygehuse repræsenterer forskellige typer af afdelinger, nemlig akutafdelingen på Nykøbing F. Sygehus, geriatrisk afdeling på OUH Svendborg Sygehus og neurologisk afdeling i samarbejde med akutafdelingen på Regionshospital Viborg. 

sl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.