De fleste forbinder psykologbehandling med en briks og et fysisk møde hos en psykolog, men for patienter, der lider af angst og let til moderat depression, kan computeren fremover blive et alternativ til briksen. På baggrund af internationale erfaringer og fællesregionale erfaringer fra Region Syddanmark har de fem regioner besluttet at udbrede online psykologbehandling fra begyndelsen af 2018. Behandlingen rulles ud som toårigt pilotprojekt, oplyser Danske Regioner.
Man formoder, at mange med milde tilfælde af angst eller depression ikke søger behandling, fordi de ikke magter det fysiske fremmøde, ikke kan få behandlingen passet ind i en travl hverdag eller ikke kan betale egenbetalingen på 40 pct. til en psykolog. Den nye ordning vil ikke koste borgerne noget.
I Region Syddanmark, som har haft online psykologhjælp siden 2014, kan borgere selv anmode om internetbaseret psykologbehandling med et par klik på computeren i stedet for at bede om en henvisning fra egen læge. En rapport fra COWI i april 2017 viste, at internetbaseret behandling når ud til flere mulige patienter med depression og angst. Udrulningen af internetbaseret psykologbehandling til patienter med angst og/eller let til moderat depression skønnes at koste cirka fem mio. kr. årligt og vil kunne nå omkring 1400 patienter om året.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.