Overlæge: At nedbringe bælte­fikseringer kræver ny finansiering

HOVEDSTADEN: I 2014 fik seks psykiatriske hospitaler en bid af satspuljemidlerne, der skulle hjælpe med at nedbringe bæltefikseringer. Ifølge en midtvejsevaluering fra 2016, udarbejdet af COWI og Region Midtjyllands forskerteam DEFACTUM, er to af de psykiatriske hospitaler i Region Hovedstaden, der har deltaget i projektet, godt og vel bæltefri.

Men trods de gode resultater er der ikke fundet plads i regionens budget til fortsat at finansiere nedbringelsen af bæltefikseringer. 

De gode resultater ses især på Psykiatrisk Center Ballerup og afsnit 809 på Psykiatrisk Center i Glostrup, hvor der har været henholdsvis nul og én enkelt bæltefiksering i år, og afdelingerne tilskriver succesen satspuljemidlerne. 

Dog ligger landet således, at midlerne udløber ved årsskiftet, og det er ikke muligt at søge igen. 

Frygter personalenedskæring
Succesen på de to centre skyldes bl.a. en form for evalueringsmetode kaldet second opinion, hvor man har gennemgået situationer, hvor det har været nødvendigt at anvende tvang i form af bæltefiksering. Samtidig har man haft fokus på det relationelle arbejde og opkvalificeret personale. 

På afsnit 809 på Psykiatrisk Center Glostrup har man bl.a. ansat mere personale fordelt over flere faggrupper, så afdelingen kunne tilbyde flere aktiviteter og terapier til patienterne. Man har samtidig også satset på lavere udskiftning blandt personalet, som har givet dem mulighed for at fastholde kompetencer og udvikle dem i fællesskab. Selvom det har været en succes, frygter Annick Parnas, overlæge på afsnit 809, at der ikke er råd til et så styrket personale uden midlerne. 

- Personalet har arbejdet fokuseret, vi har oplevet en udvikling – og nu har vi nået det mål. Men det er frustrerende, at vi ikke kan fortsætte fra det udgangspunkt, vi har nu. Vi bliver måske nødt til at afskedige en del af det personale, der har været med til at få projektet i mål, siger hun til Ugeskrift for Læger og fortsætter:

- Den største effekt i projektet har været, at vi allesammen har bevæget os i den samme retning, og at vi i perioden har kunnet fastholde vores personale. Hvis vi mister de kompetencer, vi har udviklet i forsøgsperioden, øges risikoen for bæltefikseringer. Det er der ingen tvivl om.

Det koster at opruste
I sidste uge viste en rapport fra Sundhedsstyrelsen over tvang i regionernes psykiatri, at Region Hovedstaden var den førende region i at nedbringe bæltefikseringer. Men på trods af det, vil regionen ikke finansiere Projekt Bæltefri fremadrettet. Det fremgår af regionens budget for 2018, og det ægrer Annick Parnas. 

- Det koster penge at udvikle psykiatrien, som vi har gjort i det her projekt. Det er en politisk beslutning ikke at støtte den form for patientbehandling, men blot at forlange nedsættelsen af tvang uden de påkrævede midler, siger hun til Ugeskrift for Læger.

Det er ikke kun i Region Hovedstaden, hvor udløbsdatoen på satspuljemidlerne bekymrer. Også Mikkel Rasmussen, speciallæge i psykiatri, overlæge og regionsrådskandidat for Psykiatri-Listen i Region Midtjylland, mener heller ikke, at de flotte resultater fra det tre-årige Projekt Bæltefri Afsnit kan fortsætte uden økonomisk opbakning.

- Der har dog gennem tiderne været mange gode konkrete tiltag og projekter, men de har kun været eksisterende for en begrænset periode, da de var finansieret af satspuljemidler. Og satspuljeprojektet stopper til december, og så går personalenormeringen ned igen til det normale. Det er ikke nok til at komme i mål, skriver han i et debatindlæg til Altinget. 

Vil gerne, men kan ikke
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) påpeger, at det ikke er fordi, regionen ikke vil finansiere nedbringelse af bæltefikseringen, men fordi man ikke kan finde pengene til det. 

- Vi vil rigtig gerne bygge videre på de erfaringer fra projektet med satspuljemidlerne, men vi kan ikke give den samme type opmærksomhed, siger hun til dknyt. 

Regionen har i stedet afsat penge i budgettet til at opruste børne- og ungepsykiatrien. Hun afviser dog ikke, at det kan ske, at der alligevel kan findes penge til nedbringelse af bæltefikseringer. Hvor pengene skal findes henne, vides endnu ikke.

Deler bekymringen
Dog forstår Sophie Hæstorp Andersen overlæge Annick Parnas' bekymring om, at afskedigelsen af læger kan ende i en stigning i bæltefikseringer. 

- Der er ingen tvivl om at gode resultater skyldes et øget personale, og at flere faggrupper har arbejdet sammen. Det er da klart, at hvis bliver man nødt til at afskedige personale, starter vi fra et sværere udgangspunkt, siger hun og fortsætter:

- Men vi tager udgangspunkt i de ting, der ellers har virket, og vi har fra regionens side stor interesse for at nedbringe tvang på alle punkter. Uanset om der findes penge til det eller ej, er vi nødt til at tro på, vi kan videreføre de ting, der har skabt de gode resultater. 

Sophie Hæstorp Andersen oplyser til dknyt, at indsatsen for nedbringelse af tvang og bæltefikseringer er på dagsordenen, og der vil blive lavet nye og opdaterede handleplaner for, hvordan regionen skal håndtere nedbringelse af tvang uden den statslige bevilling i form af satspuljemidlerne. 

 

Projekterne har været en del af satspuljeaftalen på psykiatriområdet 2014-2017, hvor der var afsat 73,6 mio. kr. i alt til forsøg med bæltefri afsnit på de seks psykiatriske afdelinger.