HOVEDSTADEN: Patienterne i Region Hovedstaden får snart den mest avancerede strålebehandling for stort set alle kræftformer. Regionen har netop sagt ja til at bruge 323 mio. kr. på 17 nye strålekanoner, der skal indfases over de næste fem år. Det skriver TV2 Lorry.
Ifølge cheffysiker på Rigshospitalet Jens Peter Bangsgaard sikrer de nye strålekanoner, at regionens kræftpatienter får den bedst mulige strålebehandling internationalt. Med MR-strålekanonen vil patienter med kræfttyper, som der ikke tidligere har kunnet behandles, kunne tilbydes strålebehandling, lyder det fra Jens Peter Bangsgaard.
Region Hovedstaden har i dag 21 strålekanoner til kræftbehandling på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital, men 70 pct. af dem er mere end 10 år gamle. Der er derfor et stort behov for snart at få udskiftet dem. Installationen af den nye teknologi påbegyndes i 2018.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.