Ældre har svært ved at forstå udenlandske læger

Mange ældre patienter og pårørende til patienter har det seneste år været i kontakt med en udenlandsk læge eller andet sundhedsfagligt personale på et dansk hospital, og de har enten følt, at sundhedspersonen ikke forstod dem, eller at de ikke selv forstod ham eller hende. Det skriver Kristeligt Dagblad. 

Faktisk har 39 pct. af de adspurgte i en undersøgelse, som YouGov har lavet for Kristeligt Dagblad – hvor 1011 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget – været i kontakt med udenlandsk sundhedspersonale i Danmark det seneste år.

Blandt den ældste gruppe på 60-74 år er det 48 pct. Ud af de 48 pct. ældre har halvdelen haft problemer med at forstå sundhedspersonen på grund af sprogproblemer. 

Til sammenligning har 32 pct. af gruppen på 18-29 år haft problemer med sprog i mødet med en udenlandsk sundhedsperson. 

Hæmsko for kommunikationen
Det tal er et problem, siger Morten Freil, direktør i paraplyorganisationen Danske Patienter.

- Det er et meget stort tal, og det er selvfølgelig alvorligt, for kommunikation og inddragelse af patienter og pårørende er en kerneydelse i forhold til behandling. Det er en forudsætning for, at man forstår de symptomer, patienten kommer med, og den livssituation han eller hun står i, siger han.

Det er ifølge ham en særlig 'uheldig konstellation', at de ældste patienter har de største problemer med sproget, og at det er dem, der bruger sygehusvæsenet mest. Samtidig arbejder der mange udenlandske læger i tyndt befolkede områder, hvor der ofte bor mange ældre.

- En mulig forklaring på, at de ældste patienter har flest sprogproblemer, er, at mange udenlandske læger er rekrutteret fra EU-lande. Et kæmpe problem i sundhedsvæsenet er, at man ikke kan stille samme sprogkrav til en læge fra et EU-land som til en læge uden for EU på grund af krav om arbejdskraftens frie bevægelighed. Derfor er EU-lægerne måske rigtig gode til engelsk, tysk eller et andet europæisk hovedsprog. Men ældre, danske patienter er ofte ikke lige så gode til fremmedsprog som de unge generationer, siger Morten Freil.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsens såkaldte bevægelsesregister viser, at 1791 læger med en uddannelse fra udlandet var ansat ved danske offentlige sygehuse i 2015, der er det senest opgjorte år. Godt halvdelen var fra EU og EØS-lande, nemlig 941 læger.

S vil have sprogkrav
Flemmning Møller Mortensen, Socialdemokratiets sundhedsordfører, mener, at der skal sikres, at udenlandske læger taler dansk, når de behandler patienter på et hospital.

- Vi kan gøre yderligere. Der er forskellige modeller. Vi skal have et meget vågent øje på det. Det kan være med til at skabe en utryghed blandt patienter og pårørende. Men vi kan slet ikke drive vort sundhedsvæsen, hvis vi ikke henter personale i andre lande, siger han.

Regionerne kan kræve en sprogtest af personale fra lande udenfor EU, oplyser Socialdemokratiets sundhedsordfører.

- Sundhedsministeren har oplyst, at vi godt kan stille yderligere krav til dem, der kommer fra EU og EØS-lande, siger Flemming Møller Mortensen.

På et hospital i provinsen følger personalet de udenlandske læger, indtil de kan kommunikere med patienter og pårørende, påpeger han. 

sl