dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Læger vil have fjernet al rygning i folkeskolen
Foto: Finn Frandsen, Ritzau Foto

Læger vil have fjernet al rygning i folkeskolen

Lægeforeningen vil også forbyde rygning uden for skolens matrikel. Nogle kommuner har allerede gjort det

Selv om der er rygeforbud på skolerne, er det ofte ikke nok til at forhindre folkeskoleelever i at ryge i skoletiden. Hvis de forlader skolens område i frikvartererne, kan de sagtens nå en cigaret, inden næste time begynder. Men står det til Lægeforeningen, skal al rygning i skoletiden forbydes. Samtidig må skolens ansatte kun ryge, hvor det ikke er synligt for eleverne. 

- Når vi ved, hvor farlig rygning er for især børn og unge, så er det skræmmende, at der stadig er 9000 børn, som ryger hver dag. Det skal ikke være normalt for elever, at der ryges, eller at de ser deres kammerater ryge, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, til Berlingske.

Fem kommuner har allerede indført lignende regler, og mange andre skoler har selv valgt at indføre røgfri skoletid. Men der er formentlig lang vej til et egentligt forbud af den kaliber. I hvert fald har regeringen droppet et tidligere Ventre-forslag om at indføre røgfri skoletid, fordi regeringspartierne ikke er enige.

Dansk Folkeparti går heller ikke ind for skrappere regler på området. Sundhedsordfører Liselott Blixt siger til Berlingske:

- Vi skal også passe på, at vi ikke får sådan et Stasi-agtigt, gennemkontrolleret samfund, hvor man skal gemme sig for at få en cigaret, og nogen kommer og giver én en bøde, hvis man ryger på vej til svømmehallen.

En dansk undersøgelse har vist, at 9.-klasses elever, der har set lærere ryge i skoletiden, har 80 pct. større risiko for selv at begynde at ryge.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.