Tre ud af fire kommuner mangler ansatte til ældreområdet

Antallet af plejekrævende ældre vil stige markant de kommende år, men allerede nu oplever kommunerne, at det bliver sværere og sværere at rekruttere personale til at tage sig af de ældre, der har behov for hjælp. En helt ny undersøgelse fra KL viser, at 73 pct af kommunerne mangler arbejdskraft inden for ældreområdet. Samtidig vurderer 71 pct af kommunerne, at det er blevet sværere at rekruttere personale inden for ældreområdet end for tre år siden.

Ifølge undersøgelsen vil antallet af 80+ årige øges med cirka 259.000 personer frem mod 2040, hvilket er en fordobling sammenlignet med i dag.

Ifølge Tine Rostgaard, professor på VIVE, er det en situation, der skal tages alvorligt.

- Det kan i sidste ende få konsekvenser for, om borgerne kan få de ydelser, de har behov for. Hvis der bliver færre og færre varme hænder, så må de, der er tilbage, løbe endnu stærkere. Det har betydning for arbejdsmiljøet, som igen har betydning for rekrutteringssituationen, og derfor kan det blive skruen uden ende, siger Tine Rostgaard.

Mangel på lærere og sundhedsfolk
De nye undersøgelser fra KL bakkes op af en nylig opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der viser, at der er omfattende mangel på social- og sundhedsassistenter, lærere og sygeplejersker i samtlige landsdele.

Mens udfordringen med lærere formentlig vil stabilisere sig på få år grundet et faldende børnetal og større optag på læreruddannelsen, ser det værre ud på ældreomra?det.

Samtidig er social- og sundhedsassistenter og -hjælpere blandt de ældste personalegrupper i kommunerne. Hele 26 pct. er over 55 år, og da de i gennemsnit trækker sig tilbage som 63-årige, er der udsigt til, at mange af dem forsvinder fra kommunerne i de kommende år.

Kommuner og fagforbund i samarbejde
I KL er Michael Ziegler (K), formand for Løn og Personaleudvalget, helt bevidst om, at man står med en betydelig rekrutteringsudfordring på ældreområdet.

Han peger på, at sund aldring, velfærdsteknologi og rehabilitering vil tage noget af presset, så antallet af ansatte ikke en-til-en skal følge antallet af ældre, men der bliver behov for flere ansatte.

- Det kræver en indsats på flere områder, hvis vi skal sikre, at vi har tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Vi skal blandt andet se på, hvordan vi sikrer, at flere af de ansatte bliver længere på arbejdsmarkedet, og at flere på deltid arbejder flere timer, end de hidtil har gjort. Samtidig skal vi også gøre det mere attraktivt at søge ind på uddannelserne og tilrettelægge arbejdet og bruge den nye teknologi, så færre bliver nedslidte, siger han.

KL er gået sammen med fagforbundet FOA, der organiserer SOSU-assistenter og -hjælpere, om at analysere udviklingen nærmere, sa man har et solidt vidensgrundlag.

I Aarhus Kommune mærker man rekrutteringsproblemerne på ældreområdet. Ud af de seneste 33 opslåede stillinger som social- og sundhedsassistent er kun 58 pct. af dem blevet besat. Samtidig er man også her opmærksom på, at en stor del af de ansatte nærmer sig den alder, hvor de fleste trækker sig tilbage.

- Der er ingen tvivl om, at vi har en del, der går på pension, så der ligger et potentiale i at finde ud af, om vi kan lokke flere af de ansatte til at udskyde pensionsalderen og på den måde være med til at sikre, at vi har arbejdskraft nok, siger Thune Korsager, der er forvaltningschef for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Karen Stæhr, sektorformand for Social og Sundhed i FOA, mener, at man skal have fokus på arbejdsmiljøet, hvis flere ansatte skal blive i flere år.

- Det handler om at sikre, at der er et arbejdsmiljø, hvor man kan holde til arbejdet et helt arbejdsliv. Det er svært, når der er arbejdskraftmangel, men der skal være bemanding nok til at udføre de krævede opgaver, hvis personalet skal kunne holde til det,  siger Karen Stæhr.

Optag på uddannelse er faldet
Det er ikke kun flere ældre og aldrende ansatte, der udfordrer den fremtidige rekrutteringssituation på ældreområdet. Der er også udsigt til færre nyuddannede, fordi optaget på social- og sundhedsuddannelsen ved indførelsen af erhvervsuddannelsesreformen faldt med 22 pct. fra 2014 til 2015, og det er ikke steget markant siden. Det mærker man også konsekvenserne af i Aarhus Kommune.

- Vi har klart færre elever nu, end vi havde for få år siden. Vi lancerer derfor snart en kampagne for at få flere ind i SOSU-faget, for vi er meget opmærksomme på, at vi skal holde fødekæden ved lige, siger forvaltningschef Thune Korsager.

Et af problemerne er ifølge professor Tine Rostgaard, at man ikke længere kan tage uddannelsen i etaper og derved begynde som social- og sundhedshjælper og senere uddanne sig videre til sosuassistent.

- Mit indtryk er, at det har gjort vejen til at blive færdiguddannet sværere. Vi er tidligere kommet frem til, at det havde en rigtig god funktion, at det var en mulighed at tage uddannelsen trin for trin, siger Tine Rostgaard.

Karen Stæhr, sektorformand i FOA, lægger vægt på, at der med den nyligt indgåede trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse er skabt mulighed for, at erfarne SOSU-hjælpere kan komme ind på sosuassistentuddannelsen efter en såkaldt realkompetencevurdering.

- Den aftale skal man arbejde meget hurtigt på at igangsætte. Der er masser af dygtige social- og sundhedshjælpere, som kan blive kompetente social- og sundhedsassistenter. Den vej skal vi gå, siger Karen Stæhr.

 

sl