dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Stort anlæg i Odense skal levere cannabis til 60.000 patienter
Foto: Ryan Remiorz, Ritzau Foto

Stort anlæg i Odense skal levere cannabis til 60.000 patienter

Der skal laves cannabis til 60.000 patienter i et 40.000 kvadratmeter stort anlæg i Odense
5. DEC 2017 6.29

ODENSE: Spectrum Cannabis Denmark vil skabe et 40.000 kvadratmeter stort anlæg til at udforske og dyrke medicinsk cannabis i Odense for at blive førende i Europa. Fra nytår bliver forsøg med medicinsk cannabis tilladt i Danmark.

Spectrum Cannabis Denmark er et fælles selskab med verdens største cannabis selskab, Canopy Growth Corporation, og Møllerup selskabet Danish Cannabis. Anlægget ventes at få 125 ansatte, forsyne 60.000 patienter i Europa med medicinsk cannabis og sælge for over 500 mio. kr.

Odense er velegnet til at dyrke cannabis i drivhuse. Der findes mange drivhuse, og byen har en meget sikker energi. Det glæder Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, (S).

- Vi glæder os over, at vores arbejde med at skabe et stabilt, veluddannet, og sikkert miljø fortsat trækker globale virksomheder til Odense, siger han i en skriftlig kommentar.

Lars Thomassen, som er direktør i Spectrum Cannabis, siger, at man søger lov til at dyrke medicinsk cannabis.

- Mens vi fortsætter processen med at opnå licens til produktion af medicinsk cannabis, forventer vi at importere Spectrum Cannabis produkter fra Canada, siger han.

Lige efter nytår ventes det at levere medicinsk cannabis som tørrede blomster, olier og soft gel kapsler, hvis Spectrum Cannabis får tilladelse.

 

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.