dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Tre sygehuse måtte melde fuldt hus samtidig

KORT NYT4. DEC 2017 21.13

SJÆLLAND: Hvis borgerne i den nordlige og østlige del af regionen kom til skade søndag, ventede der dem en noget længere køretur end normalt. En række af de borgere, der er hører til akutmodtagelserne på sygehusene i Holbæk og Køge, blev i går aftes sendt videre til sygehuset i Glostrup, når de ringede til akuttelefonen. Det skriver TV2 ØST.

Den 25. november overgik Region Sjælland til it-systemet Sundhedsplatformen, som har mødt meget modstand blandt sundhedspersonale, efter at det har givet mange problemer i Region Hovedstaden, siden implementeringen sidste år. I en Facebook-gruppe mod lige netop Sundhedsplatformen hævder flere personer, som arbejder på sygehusene i begge regioner, at søndagens overflytninger skyldes Region Sjællands implementering af systemet.

Det er dog ikke tilfældet, fastslår koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen fra Region Sjælland, der mener, at det handler om, at der er et ekstra stort pres på sygehusene i denne tid, og det ikke er på grund af it-systemet, men fordi der er mange syge lige nu. Det er en situation, som der indtil nu har været klaret internt i regionen - men søndag var meldingen fra tre af regionens sygehuse samtidig, at de havde brug for en time out. Og derfor blev enkelte patienter sendt til Region Hovedstaden, lyder det fra koncerndirektøren. 

 

sl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.