NORDJYLLAND / MORSØ: Et nyt forsøgsprojekt kaldet 'Nye Veje' i Morsø Kommune, som løber over seks år fra 2018, skal bl.a. afprøve nye it-løsninger for at levere sundhed tættere på borgerne. Det oplyser Region Nordjylland.
De nye it-løsninger indebærer, at borgerne i Morsø i mindre grad skal ud på lange køreture, og derfor vil man afprøve nye former for digitale løsninger, der kan erstatte ambulante besøg på relevante områder, fx i forhold til kontroller. Det skal samtidig også aflaste ambulancekørslerne, som generelt er steget markant i regionen.
Formålet med Nye Veje er, udover en forbedret indsats i sundhedssektoren, at afprøve opgaveflytningen til andre faggrupper og sætte fokus på at hente erfaringer fra Regionshospitalet Nordjylland i Thisted. Hospitalet har bl.a. oprustet kampen mod lægemangel via kombistillinger og delestillinger. Der skal samtidig undersøges, om en fysioterapeutisk vurdering af patienten kan øge kvaliteten i patientforløbene.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.