Psykisk syg tævede sin mor ihjel på kommunalt plejehjem
VARDE: En 40-årig psykisk syg mand er mandag ved Retten i Esbjerg blevet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid for at have dræbt sin mor. Det oplyser retten på sin hjemmeside.
Hans 70-årige mor boede på plejehjemmet Carolineparken i Varde. Omkring midnat natten til 12. august sidste år overfaldt den dengang 38-årige mand sin mor på plejehjemmet. Den ældre kvinde blev slået flere gange i hovedet med en hammer. Overfaldet var så voldsomt, at hendes hoved nærmest blev knust, og 4. oktober afgik hun ved døden.
Sønnen blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg. Da moren senere døde, blev sigtelsen ændret til drab. En mentalundersøgelse af sønnen har vist, at han er sindssyg. Derfor kan han ikke idømmes fængselsstraf, men er altså i stedet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden fastsættelse af længstetid. Den 40-årige mand modtog dommen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.