Region sætter ekstra beløb af til syddanske akuthjælpere
SYDDANMARK: Region Syddanmark sætter nu 700.000 kr. ekstra af til akuthjælperordninger. Pengene skal bruges til uddannelse, udstyr og medicin, og det skal være med til at styrke kvaliteten af akuthjælperordningerne. Regionen støtter i forvejen ordningerne med fire mio. kr., oplyser beredskabsinfo.dk.
Det er en fordel, at alle akuthjælperordninger har samme grunduddannelse og benytter det udstyr, som er i ambulancerne. Dermed kan akuthjælperne få byttet det brugte udstyr ud med nyt fra ambulancerne med det samme. Det er også besluttet at finansiere gratis uddannelse til akuthjælperne i at benytte nye former for medicin.
Regionens frivillige akuthjælperordninger yder førstehjælp til borgere i de områder, hvor det tager længst tid for ambulancerne at nå frem. Ca. 500 akuthjælpere organiseret i 23 akuthjælperordninger bliver derfor i dag kaldt ud fra regionens AMK-vagtcentral i Odense, hver gang der sendes en ambulance afsted til et A-udkald. Det vil sige en situation, hvor en borger er i fare for at miste førligheden eller er i livsfare. Akuthjælperne bor i nærområdet og kan derfor ofte nå hurtigere frem end ambulancen.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.