SYDDANMARK: Den mobile skadestue tilknyttet Psykiatrisk Akutmodtagelse Vejle kan i 2018 fortsætte med at rykke ud til voksne over 20 år i trekantsområdet, der ikke magter at henvende sig på den psykiske skadestue. Regionsrådet har midlertidigt godkendt projektet, der hidtil har været finansieret af satspuljemidler og en regional bevilling. Det oplyser Psykiatrien i Region Syddanmark.
Erfaringerne fra en national evaluering af fem regionale satspuljeprojekter viser, at indlæggelser kan forkortes eller helt undgås, og at der er høj patienttilfredshed med tilbuddet. Den mobile skadestue er etableret med inspiration fra Norge og England, hvor erfaringer med modellen har vist, at hurtig og kompetent hjælp i eget hjem har en positiv effekt.
I 2017’s første tre kvartaler rykkede akutteamet ud 801 gange i Syddanmark. Enten til akutte patienter eller til opfølgning hos patienter efter en udskrivelse. Den Mobile Skadestue består af et team med to udkørende specialsygeplejersker - samt en psykiater, der kan rådgive det udkørende team hjemme fra afdelingen, enten telefonisk eller via video.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.