Siden kommunerne i 2007 overtog ansvaret for alkoholbehandlingen, er den blevet bedre og bedre. Det viser en ny omfattende analyse, der for nylig blev offentliggjort i det internationale sundheds- videnskabelige magasin Public Health. Det skriver Momentum.
Der ses i dag i stedet en ensartet indsats på tværs af landet, behandlingsforløbene er blevet kortere og mere intensive, og andelen af succesfulde udskrivninger er steget. Samtidig viser andre undersøgelser, at der er sket en stigning i antallet i alkoholbehandling fra omkring 6.800 i 2007 til omkring 14.000 i 2014.
Analysen er foretaget af forskningsenheden for klinisk alkoholforskning på Syddansk Universitet og omfatter hele 44.516 patienter, som blev ind- skrevet til alkoholbehandling fra 2006 til 2014.
Bedre til at styrke indsatsen
Professor Anette Søgaard Nielsen, Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet, er den ene af tre forskere bag undersøgelsen. Hun vurderer, at kommunerne de seneste år har sikret en større ensartethed, som vidner om en kraftig indsats. Det ses ikke mindst i forhold til den stigende andel af succesfulde udskrivninger.
Som årsager til den forbedrede alkoholbehandling peger hun på, at der er blevet opbygget solide faglige fællesskaber og uddannelser på tværs af kommunerne. Også strategiske indsatser fra Sundhedsstyrelsen som de Nationale Kliniske Retningslinjer, der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet, spiller en betydelig rolle.
- Da kommunerne med kommunalreformen i 2007 fik overdraget ansvaret for alkoholbehandlingen, var det noget nyt og fremmed. Det tog nogen tid at få indarbejdet, men i dag er de fleste kommuner optaget af det og tager det alvorligt, siger Anette Søgaard Nielsen.
Behandleruddannelse er vigtig
Ledernetværk og fælles national alkoholbehandleruddannelse er nogle af de indsatser, som leder af Center for Alkoholbehandling i Aarhus Kommune Helene Bygholm Risager peger på som årsager til, at alkoholbehandlingen har fået et løft.
- Kommunerne er de senere år blevet bedre til at mestre de metoder, der virker. Der er blevet skabt et godt behandlingsmiljø, og der er gennem behandleruddannelsen og Sundhedsstyrelsens metodebeskrivelser kommet mere struktur på behandlingen og viden om, hvilke metoder der er effektive. Det gælder for eksempel, hvordan man motiverer borgeren til selv at nå frem til en beslutning om at stoppe drikkeriet, siger Helene Bygholm Risager og tilføjer:
- Aarhus og andre større kommuner er store nok til selv at kunne løfte det, men i mindre kommuner med få ansatte kan det være svært. Derfor er det vigtigt, at vi i fællesskab løfter kvaliteten. Derved opnår vi den bedste effekt. Og her spiller den nationale behandleruddannelse en vigtig rolle.
Fokus på de psykiske problemer
Et af stederne, hvor de kommunale medarbejdere kan få styrket kvalifikationerne, er på Ringgården i Middelfart, der er Kompetencecenter for Dobbeltfokuseret Afhængighedsbehandling. Her bidrager man i væsentligt omfang til den offentlige alkoholuddannelse, som Sundhedsstyrelsen har været tovholder for. På Ringgården fokuserer man på, hvad personen i alkoholbehandling skal have hjælp til i forhold til det sociale, det familiemæssige og det psykiske. Det forklarer centerleder Per Nielsen.
- Alkoholbehandling består oftest af generelle programmer, der skal passe på alle. Men folk er forskellige, og vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske, siger Per Nielsen.
Han tilføjer, at én af udfordringerne er at behandle dem, som foruden et misbrug har psykiske problemer, som kan være årsag til, at de får tilbagefald under afvænningen.
- Den gruppe er vi meget opmærksomme på, for den er stor og har fyldt meget de sidste 10 til 15 år. Det er en stor udfordring i kommunerne, men de er godt i gang, siger Per Nielsen, som foreløbig i perioden 2016-2019 har fået 5,5 mio. kr. af satspuljemidlerne med henblik på at sikre en fortsat kompetenceudvikling af de kommunale alkoholbehandlere.
Tidlig opsporing er svær
En anden af de store udfordringer i alkoholbehandlingen er, at der går mange år, før en borger kommer i behandling for sit misbrug. Ifølge analysen fra Syddansk Universitet er der i perioden 2006 til 2014 sket et svagt fald, men der går stadigvæk omkring 12 år, hvor man har 'et overdrevent alkoholindtag' uden at komme i behandling.
Professor Anette Søgaard Nielsen, Syddansk Universitet, vurderer, at den største udfordring for kommunerne er at få folk til at komme i behandling på et så tidligt tidspunkt som muligt. Det er afgørende for et vellykket forløb.
- Kommunerne er tilbøjelige til at have fokus på dem, de kender i systemet, blandt andre folk på kontanthjælp og socialt udsatte. De har sværere ved at nå dem, som aldrig har henvendt sig i kommunen. Dem, som tilsyneladende klarer sig godt, som endnu kan holde fast i et arbejde, men som er på vej til at opbygge et massivt misbrug og med stigende afhængighed, siger Anette Søgaard Nielsen og fortsætter:
- Flere kommuner trækker i den rigtige retning, og nogle er blevet rigtig gode til at fange dem, der ikke er så lette at få øje på. Det handler blandt andet om oplysning og om at synliggøre behandlingstilbud, der smidigt kan tilpasses borgere, der har et arbejde at passe, siger Anette Søgaard Nielsen.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
