3D-hjertescannere skal hjælpe kirurger under oplæring
Aarhus Universitetshospital står i spidsen for ny forskning, der kan scanne et hjerte helt ned til den enkelte celle i organet, og bestemme hvilken slags celle, der er tale om. Det giver 3D-modeller, som en kirurg under oplæring kan tage i hånden og studere, ved hjælp af 3D-print. Det skriver Ingeniøren.
Forskningen sker i samarbejde med Manchester og Auckland-universiteter og har for nyligt kastet en videnskabelig artikel af sig. Forskningen har også været offentliggjort i tidsskriftet Nature. Men det danske studie er første gang, hvor forskere har skabt billeder af et menneskehjerte i denne opløsning, og også første gang det lykkes at skabe en 3D-repræsentation af hjertets elektriske system. Der er dog ikke tale om et levende hjerte i forskningsprojektet, men et doneret fra en afdød person.
3D-modellerne laves af fleksible materialer, så i en vis forstand opfører de sig som en muskel gør. Så disse 3D-printede hjerter kan på længere sigt bruges til træningsformål i medicin-undervisning, så lægerne kan øve sig i operationerne, lyder det fra forskerne bag projektet.
Læs mere om projektet her.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.