Presset af influenza: Kolding Sygehus får ekstra senge
KOLDING: Influenza-sæsonen har fået travlheden til at vokse på Kolding Sygehus, som nu åbner for flere sengepladser og henter ekstra personale ind på hospitalet. Det skriver Jydske Vestkysten.
Udfordringen på hospitalet består bl.a. i, at patienterne skal ligge i isolation, sådan at de ikke smitter andre på sygehuset, og derfor skal ti ekstra senge nu lette situationen. Desuden er man presset på bemanding, og derfor bliver der både hentet ekstra sygeplejersker og læger ind.
- Jeg kan garantere dig for, at vi er pressede. Vi har mange flere patienter, end vi plejer, og jeg ved, at de også har travlt på medicinsk afdeling. Det giver en ekstra udfordring. Langt de fleste kommer ikke på sygehuset, men hvis man er svækket, eller får en anden infektion oveni, som jo også kan ske, kræver det en indlæggelse. Det er de patienter, vi ser herinde på sygehuset nu, siger Poul Henning Madsen, ledende overlæge på akutafdelingen.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.