dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Landets herberger mangler plads til hjemløse i kulden
Foto: Finn Frandsen, Ritzau Scanpix

Landets herberger mangler plads til hjemløse i kulden

Flere herberger rundt omkring i landet mangler sengepladser i det kolde vintervejr, og socialministeren opfordrer borgere til at hjælpe de hjemløse
27. FEB 2018 7.10

Vinteren har for alvor bidt sig fast i det danske land, og det giver travlhed og pladsmangel på mange af landets herberge. Bl.a. hos Frelsens Hærs nødherberg i Helsingør har man flere aftener oplevet at være nødsaget til at sende de hjemløse videre, fordi der har været fyldt op. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Nogle af de hjemløse fra Helsingør sendes til Skansegården i Hillerød. Her er situationen nemlig en helt anden. Siden den kraftige kulde er taget til, har personalet oplevet, at færre har søgt ly på herberget.

Med de strenge nattetemperaturer på ned til 10 frostgrader kan det være livsfarligt for de hjemløse at lægge sig til at sove udenfor, og derfor har bl.a. Helsingørs varmestue Stubbens personale nu indrettet husets kælder til et midlertidigt nødherberg, som alle hjemløse kan benytte sig af.

Opfordrer til at hjælpe 
Socialminister Mai Mercado (K) opfordrer dermed også til at hjælpe de hjemløse i den kolde tid.

- Hvis man ser en hjemløs, er det vigtigt, at man fx i København tager fat i akutnummeret og får ringet. Så vi får opsporet alle, som er uden tag over hovedet. Det gør vi, fordi vi ikke har lyst til at vågne op en dag og opdage, at en af vore hjemløse er død natten over, siger Mai Mercado.

I Region Hovedstaden har Psykiatrisk Gadeplansteam otte sygeplejersker, en afdelingssygeplejerske og en overlæge. De hjælper hjemløse voksne med en psykisk sygdom.

I Aarhus har Gadeteamet med sygeplejersker et gratis og anonymt tilbud til mennesker, som lever på gaden. Teamet følger de hjemløse til læge, tandlæge, hospital og herberger.

 

sl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.