Mindre 'av' på børneafdelingen med Virtual Reality
SJÆLLAND: På Nordsjællands Hospitals børneafdelinger tester man lige nu virtual reality-briller. Det skal gøre oplevelsen med nål og stik mere udholdelig, skriver TV2 Lorry.
Pointen med virtual reality-brillerne er, at de afleder børnenes opmærksomhed. Det betyder, at børnene får oplevelsen af at være inde i et spil, mens de bl.a. får lagt drop eller taget blodprøve. Ifølge Nordsjællands Hospital viser et udenlandsk forsøg, at en 20 minutters VR-oplevelse reducerer oplevelsen af smerte med 24 pct.
Projektet, der har kørt siden januar, er inspireret af Videnscenter for Børnesmerter på Rigshospitalet, hvor man også tester mulighederne i den virtuelle virkelighed. Ifølge Henrik Schødts, vicedirektør på Nordsjællands Hospital og ansvarlig på innovation, kan forsøget med Virtual Reality på sigt udbredes til voksne patienter.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.