Kampagne skal lette telefonkøen til vagtlægen
SYDDANMARK: Mange borgere henvender sig til lægevagten med problemer, som sagtens kan vente til egen læge åbner, og det skaber ventetid for akutte henvendelser. Derfor lancerer Region Syddanmark nu en ny lægevagtkampagne, der følger op på en lignende kampagne fra sommeren 2017. Den skal fortælle borgerne, at de skal bruge lægevagten med omtanke. Det skriver Jydske Vestkysten.
- Vi har alle en interesse i, at man kan komme hurtigt til lægevagten, hvis man har akut brug for hjælp. Og når man ringer ind med ørevokspropper, fornyelse af p-pille-recepter og lignende, så kan man skabe længere telefonkø for de mennesker, der sidder med noget akut og alvorligt, siger formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen, Bo Libergren (V).
Relanceringen af kampagnen indebærer bl.a., at medlemmer af regionsrådet skal ud og møde syddanskerne i en række udvalgte storcentre rundt om i regionen. Det sker 5. april kl. 15-17 i Kolding Storcenter.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.