App sikrer Region Sjælland arbejdsmiljøpris
SJÆLLAND: I dag har Præhospitalt Center Region Sjælland vundet Arbejdsmiljøprisen. Årsagen til, at centret i første omgang blev nomineret, var AKUT-app'en , som gør arbejdet lettere og stressen mindre, for ambulanceredderne. Det skriver Dagbladet Køge.
På Præhospitalt Center i Region Sjælland har man længe efterlyst en digital løsning for at skabe en mere effektiv arbejdsgang i forbindelse med transport af patienter inden for akutberedskabet og transport af borgere. Når ambulanceredderne tidligere skulle beslutte, hvilket sygehus en patient skulle transporteres til, skulle de gennemgå et 17 sider langt dokument. Dokumentet var kompliceret, og derfor måtte ambulanceredderne ofte ringe til Vagtcentralen for at få den nødvendige information.
- Det er et godt eksempel på, hvordan digitalisering og ny teknologi kan løfte arbejdsmiljøet ved at fjerne nogle bøvlede eller rutineprægede arbejdsgange. Så kan medarbejderne bruge deres tid på de faglige opgaver, som en app ikke kan løse. Det vil vi se meget mere af på fremtidens arbejdsmarked. Det har været vigtigt for Arbejdsmiljørådets dommerkomite, siger Lisbeth Lollike, formand for Arbejdsmiljørådet.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.