Flere med psykiske vanskeligheder får hjælp af kommunen

Antallet af borgere med psykiske vanskeligheder, som bor på et botilbud eller får hjælp til at mestre hverdagen i egen bolig, stiger eksplosivt. Det bekymrer kommunerne, da økonomien sættes under pres, skriver Momentum. 

På bare tre år er antallet steget med hele 17 pct., så det sidste år var knap 25.500 danskere over 18 år, der modtog en af de primære ydelser under Serviceloven til mennesker med psykiske vanskeligheder.  Ydelserne spænder fra beskyttet beskæftigelse og samværstilbud over socialpædagogisk støtte i eget hjem til botilbud af kortere og længere varighed.

Det er kommunerne, som skal sikre tilbuddene til borgere med psykiske vanskeligheder, og det bekymrer KL-formand Jacob Bundsgaard, at antallet er steget så meget på så få år.

- Det rammer selvfølgelig først og fremmest de mennesker, det vedrører, men er også en stor udfordring for samfundet som helhed, og for kommunerne, som skal levere støtte og hjælp. Der er tale om sårbare mennesker, og de skal selvfølgelig have den nødvendige hjælp, men når antallet stiger så kraftigt, så sætter det kommunerne under et stort økonomisk pres, siger Jacob Bundsgaard.

Langt de fleste kommuner har de seneste år oplevet, at budgetterne på det specialiserede socialområde er overskredet, selvom der er et stort fokus på at holde dem i skak. Det er vanskeligt at kortlægge de samlede udgifter på området præcist, men en opgørelse fra de seks største byer viser, at udgifterne på et år fra 2015-2016 samlet steg med 4 pct. 

- Kommunerne har meget begrænsede muligheder for at styre udviklingen på dette område, og vi ser år efter år, at udgifterne stiger. Derfor mener vi, at der simpelthen er brug for flere penge til området, hvis vi skal kunne give en fair service til disse borgere, og det vil vi selvfølgelig fremføre over for regeringen, siger Jacob Bundsgaard.

Flere har brug for hjælp
Gladsaxe Kommune er før blevet fremhævet som en af de kommuner, der arbejder målrettet med at styre udgifterne på området, men også her oplever de, at regningen vokser. Sidste år var udgifterne på hele handicapområdet 6,2 mio. kr. højere end budgetteret, og i år forventer man, at budgetudfordringen stiger til ca. 12 mio. kr. Udfordringen består dels i, at der kommer flere unge fra børneområdet med psykiske udfordringer, og dels i, at borgere med handicap bliver ældre end tidligere. Det forklarer Gladsaxe Kommunes social- og handikapchef Ebbe Holm.

Ifølge Lars Benjaminsen, seniorforsker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er en af årsagerne til, at flere får hjælp af kommunen, at der reelt er flere med behovet.

- Andelen med psykiatriske diagnoser i befolkningen stiger i disse år ret kraftigt, så der er noget, der tyder på, at der reelt er flere, der udvikler psykiske lidelser, og her ser vi særligt en stigning i ungegruppen. Det er klart, at det vil give et stigende behov for støtte, siger han, og understreger samtidig, at et stigende fokus på udredning også kan betyde, at flere bliver diagnosticeret.

Landsformand for SIND Knud Kristensen peger på, at kommunerne også bliver presset af udviklingen i den regionale behandlingspsykiatri.

- Der er flere, der er kommet i behandling, og samtidig har man i den regionale psykiatri ikke fået fulgt med, så flere bliver udskrevet for tidligt, og det fører til, at der bliver et øget pres på de kommunale tilbud. Samtidig ser vi også en øget trafik frem og tilbage mellem de kommunale og regionale tilbud, hvilket betyder, at der er mange, der optager pladser begge steder, fordi man stadig har sin bolig eller botilbud, mens man er indlagt, siger Knud Kristensen.

Selvom en del af problemet skyldes, at hospitalerne udskriver patienter før de er færdigbehandlede, så er løsningen ikke kun at tilføre flere ressourcer i hospitalspsykiatrien, mener Knud Kristensen.  

sl