dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Psykiatrisk bosted i Viborg solgt for otte mio. kr.

KORT NYT25. APR 2018 8.46

MIDTJYLLAND / VIBORG: Nu skifter det tidligere psykiatriske bosted nord for Viborg, Blåkærgård, officielt hænder. Region Midtjylland har solgt de røde murstensbygninger til Liseborg ApS, der kom med det højeste bud på 8,1 mio. kr. blandt i alt fem budgivere. Det skriver Viborg Folkeblad. 

Beløbet er kun halvdelen af den offentlige grundværdi, som lyder på 15,9 mio. kr., men regionsdirektør, Jacob Stengaard Madsen er alligevel tilfreds med salget. Dermed klippede man samtidig endegyldigt forbindelsen til den så omtalte og nu lukkede institution, som rummede psykisk syge, og som blev landskendt for et uhyggeligt og bestialsk drab på en socialpædagog i 2012. Drabet blev begået af en af stedets psykisk syge beboere.

Hvorfor salget først offentliggøres nu, er indtil videre uvist. Folkebladet har siden salget, som blev vedtaget på regionsrådsmødet den 20. marts, forsøgt at få bekræftet, at bygningskomplekset var blevet solgt, men det sker altså først nu - mere end en måned senere.

sl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.