dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Tidligere sundhedstopchef Lone de Neergaard er død

KORT NYT15. MAJ 2018 6.47

Lone de Neergaard er død. Hun blev 72 år. Det fremgår af en dødsannonce i Berlingske tirsdag. Lone de Neergaard havde stor indflydelse i sundhedsvæsenet og stod bl.a. bag 'specialplanen'. 

Hun blev i 1977 uddannet klinisk læge i Sydney, Australien, hvor hun efterfølgende blev leder på en akutafdeling i byen. Lederegenskaberne tog hun med sig hjem til Danmark, hvor det sammenlagt blev til godt 23 år i Sundhedsstyrelsen i forskellige chefstillinger og ti år som sundhedsfaglig direktør i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Hun blev især en del af danskernes bevidsthed, da hun blev chef for Aidssekretariatet i 1986. Ofte tonede hun frem på Danmarks Radio, hvor hun advarede og informerede om sygdommen. 

I 2005 blev de Neergaard chef for sundhedsplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, hvor hun havde til opgave at samle specialisterne, så alle sygehuse ikke kunne tilbyde alle behandlinger, og således at specialisterne på de enkelte områder blev samlet. Det skulle både reducere dødeligheden og være ressourcesparende. Seks år senere var den såkaldte 'specialplan' færdig, og Lone de Neergaard valgte at gå på pension.

 

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.