Odsherred får årstidsbestemt mad ind på plejehjemmene
ODSHERRED: Den varme middagsmad og duften skal nå helt ud til plejehjemsbeboerne i Odsherred, som fremover får tilbudt hele otte daglige måltider afstemt efter årstiderne og fremstillet af lokale råvarer, oplyser kommunen.
- Vi vil indføre op til otte daglige måltider til beboerne, naturligvis ikke hovedmåltider, men små appetitvækkere og hapsere gennem dagen. Det kan være et glas juice eller en smoothie om eftermiddagen eller en agurke- eller gulerodsstav eller noget helt tredje. Det er både med til at give de ældre lyst til at spise mere, for mange er småt spisende, og samtidig holder det blodsukkeret på et stabilt niveau døgnet igennem, siger Henriette Juhl, afdelingsleder for Madservice.
Sideløbende med fornyelserne og indførslen af lokale og årstidsbestemte råvarer er der også indrettet køkkener på alle plejecentre, og her er det planen at flytte dagens varme måltid, som hidtil har været om aftenen, tilbage til midt på dagen, som de fleste beboere foretrækker, og sende en af medarbejderne fra køkkenerne med ud for at færdiggøre fx dagens steg.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.