Telefonsvarerkoks i lægevagten i Nordjylland
NORDJYLLAND: Der har mandag været store problemer med at få fat på en vagtlæge i Region Nordjylland, skriver Nordjyske. Når patienterne ringede, fik de nemlig besked fra en telefonsvarer om, at lægevagten først åbnede for henvendelser klokken 16. Det skyldtes, at man havde glemt at slå telefonsvareren fra, der informerede som om det var en almindelige hverdag.
- Regionen har simpelthen ikke taget højde for, at det ikke var en hverdag, hvor de praktiserende læge normalt har åbent, siger vagtlæge Christian Vejlø til Nordjyske.
Vagtlægerne arbejder nu for at få åbnet alle linjer op igen, så borgerne kan komme igennem, skriver mediet. Lægevagten træder til uden for de almindelige praktiserende lægers åbningstid. Det vil sige, at man normalt kan ringe fra klokken 16 til 08 til lægevagten på hverdage, mens der i weekender og helligdage skal være døgnåbent.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.