dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Også afdeling på Næstved Sygehus får påbud af tilsyn

KORT NYT29. MAJ 2018 6.22

SJÆLLAND: Radiologisk afdeling på Næstved Sygehus har fået påbud fra Arbejdstilsynet, da personalet har så travlt, at det kan gå ud over både sikkerhed og sundhed. En rapport, som Arbejdstilsynet har lavet fra afdelingen, afslører, at flere af de ansatte føler, at arbejdspresset er for stort. Det truer de ansattes sikkerhed og sundhed, mener tilsynet, skriver TV Øst. 

Ifølge afdelingens overlæger laver seks en halv mand ti personers arbejde. Det fører ifølge Sjællandske til, at patienter ofte ikke ligger ordentligt, når der skal tages røntgenbillede, hvilket fører til klager fra andre sygehusafdelinger, når patienten sendes videre. Travlheden betyder også, at nogle undersøgelser ikke bliver gjort færdige inden for svarfristen. Det øger ifølge de ansatte risikoen for, at man ikke opdager, hvis der er et akut problem patient. Begge dele afvises dog af sygehusledelsen, skriver Sjællandske.

Arbejdstilsynet var på besøg på afdelingen fra den 29. august til den 13. september 2017. Arbejdstilsynet har givet ledelsen på Næstved Sygehus frist til den 1. juli til at få løst problemet. Arbejdstilsynet har også givet sygehuset i Nykøbing Falster et påbud, fordi der er for meget pres på personalet.

sl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.