dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Nyborg og Svendborg får ekstra ydernumre af regionen

KORT NYT20. JUN 2018 11.50

SYDDANMARK: Lægedækningen skal styrkes i Nyborg og Svendborg, lyder det fra Region Syddanmark. Derfor sætter regionen nu to ekstra ydernumre til salg - et i hver kommune - som gør det muligt at slå sig ned som praktiserende læge. 

Dog er der ikke egentlig lægemangel i Svendborg og Nyborg, og borgerne kan i øjeblikket sagtens få en læge inden for kommunegrænsen. Alligevel er ekstra læger nødvendigt, da der ikke skal gå ret mange læger på pension eller stoppe i jobbet, før kommunerne kan risikere at mangle læger, mener Bo Libergren (V), formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen. 

I Nyborg er der pt. ingen praktiserende læger i midtbyen, der tager imod flere patienter, og i Svendborg Kommune er der i øjeblikket kun få læger, der har åbent for tilgang af nye patienter. Derfor er de ekstra ydernumre bundet op på, at den nye læge i Nyborg skal have praksis i midtbyen, mens en kommende læge i Svendborg kan slå sig ned hvor som helst indenfor kommunegrænsen. Der er på forhånd ikke tilknyttet patienter til de to ekstra ydernumre.

sl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.