Region Hovedstaden får hård kritik for Sundhedsplatformen

HOVEDSTADEN: Region Hovedstadens håndtering af it-systemet Sundhedsplatformen var 'kritisabel' og 'uprofessionel'. Det konkluderer Folketingets Statsrevisorer i en beretning til Folketinget.

Statsrevisorerne har fældet deres dom på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen. Kritikken går bl.a. på, at regionen tog systemet i brug, 'selv om systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler'.

Derudover fremhæves det, at systemet ikke var testet tilstrækkeligt. Brugerne var heller ikke uddannet nok i det nye system. Og planlægningen var 'mangelfuld'.

I alt var regionens håndtering af it-systemets vej til virkeligheden 'uprofessionel og kritisabel'. Videre skriver Statsrevisorerne:

- Statsrevisorerne bemærker, at faldet i hospitalernes aktivitet har været væsentligt over det forventede, og at de forudsatte gevinster ved Sundhedsplatformen endnu ikke har kunnet realiseres.

Tager det 'alvorligt'
Regionerne forventede, at hospitalerne ville have et fald i aktiviteterne i tre uger.

- Men der var 1,5 år efter ibrugtagningen fortsat aktivitetsnedgang på flere hospitaler, skriver Statsrevisorerne.

Region Hovedstaden har efter kritikken udsendt en pressemeddelelse. Heri står, at regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) tager kritikken 'alvorligt'.

Der står videre, at man 'fra politisk hold i Region Hovedstaden løbende er blevet klogere undervejs'. Videre oplyser regionen, at der i november blev sat 22 mio. kr. af til flere lægesekretærer til at aflaste lægerne.

- Det er selvfølgelig vores ansvar, at vi ikke har sikret god nok uddannelse, og at funktionaliteten flere steder ikke fungerede optimalt, da vi gik på Sundhedsplatformen første gang, siger regionsdirektør Hjalte Aaberg.

Skød skylden på de ansatte
Ifølge Overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz, har regionen undervejs i processen svækket tilliden mellem ledelse og medarbejdere.

- Vi har alt for mange gange oplevet, at ledelsen ikke har villet lytte, når overlægerne og andre faggrupper pegede på problemerne med Sundhedsplatformen. I stedet valgte regionerne at skyde skylden for problemerne på de ansatte, siger hun.

Lisbeth Linz peger også på, at Region Hovedstaden ikke kun har haft overdrevne og urealistiske forventninger til sundhedsplatformens gevinster. Regionen har også været alt for lang tid om at tage fat på de mange fejl og mangler, der har præget it-systemet – til skade for patienter og medarbejdere.

- Regionens indsats for at få it-systemet til at virke har været præget af en markant træghed. Mere end to år efter indførelsen virker medicinmodulet stadig ikke, som det skal. Det giver risikoen for fejlbehandling. Og regionen sætter stadig lægerne til at lave opgaver, som andre faggrupper er bedre til, så vi har mindre tid til patienterne. Det truer vores mulighed for at leve op til kravene om korte ventelister og hurtig behandling, siger hun. 

sl / ritzau