dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Årets Leder gør hospitals­indlæggelse til en positiv oplevelse

Årets Leder gør hospitals­indlæggelse til en positiv oplevelse

Administrerende direktør for Sygehus Lillebælt og formand for Kræftens Bekæmpelse, Dorthe Crüger, kåret som Årets Leder 2015
19. NOV 2015 11.04

Hun forsøger at gøre indlæggelse på et hospital til en positiv oplevelse for patienterne. Hun står i spidsen for bestræbelserne på, at færre får kræft og flere overlever kræft. Og så forsøger hun at være en troværdig og inspirerende leder for sine medarbejdere. I dag blev sygehusdirektør Dorthe Crüger kåret som Årets Leder, lyder det fra foreningen Lederne.

Den administrerende direktør for Sygehus Lillebælt og formand for Kræftens Bekæmpelse træder ind i en ærefuld række af prismodtagere, som blandt andre tæller A.P. Møller-Mærsks koncernchef Nils Smedegaard Andersen, Lego-direktør Jørgen Vig Knudstorp, skoleleder Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole og 'lakridskongen' Johan Bülow.

Med sig i bagagen har Dorthe Crüger blandt andet en uddannelse som læge fra Aarhus Universitet, ansættelser som specialeansvarlig overlæge i Birmingham i England, specialechef på Vejle Sygehus og cheflæge på Regionshospitalet i Horsens og Brædstrup samt en Master i sundhedsledelse fra Copenhagen Business School.

Dorthe Crüger kom til Sygehus Lillebælt som lægelig direktør i 2010, og i april i år tiltrådte hun som administrerende direktør samme sted. I sommer blev hun endvidere formand for Kræftens Bekæmpelse.

De øvrige fire kandidater til at blive Årets Leder 2015 var Britt Meelby Jensen, administrerende direktør for Zealand Pharma A/S, administrerende direktør Morten Hübbe fra forsikringsselskabet Tryg, Mette Lykke, som er medstifter af trænings- og motionsapp'en Endomondo, og Jimmy Maymann, der er topchef hos den amerikanske mediegigant AOL.

De er blevet kåret som Årets Leder af Lederne:
2015 : Administrerende direktør Dorthe Crüger, Sygehus Lillebælt
2014 : Lakridsinnovatør Johan Bülow, Lakrids by Johan Bülow
2013 : Direktør Niels Duedahl, energi- og teleskabet SE
2012 : Koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos
2011 : Skoleleder Lise Egholm, Rådmandsgades Skole
2010 : CEO Christian Clausen, Nordea
2009 : Oberst Kim Kristensen, Forsvaret
2008 : Koncernchef Ditlev Engel, Vestas Wind Systems
2007 : Koncernchef Nils Smedegaard Andersen, A.P. Møller-Mærsk
2006 : Administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp, Lego
2005 : Koncernchef Henning Dyremose, TDC
2004 : Direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss
2003 : Direktør Alfred Josefsen, Irma
2002 : Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.