Ældreplejen afgør hvor krydset sættes ved KV17
Når danskerne skal til stemmeurnerne til november vil kommunalpolitikernes holdning til ældrepleje, sundhed og beskæftigelse have afgørende betydning for, hvor vi sætter krydset. Det viser en undersøgelse foretaget af Momentum.
Hele 41 pct. af vælgerne rangerer ældrepleje som et af de tre vigtigste emner i valgkampen, og 14 pct. peger på det som det allervigtigste emne. 32 pct. har sundhed i deres top 3, mens 27 pct. peger på beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik som det væsentligeste tema. Nederst på listen finder man områder som ungeindsats, kultur-, sports- og fritidstilbud samt boligpolitik, som kun 10-11 pct. har i deres top 3.
At netop ældreplejen ligger i top over områder, der interesserer vælgerne overrasker ikke valgforsker og lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Johannes Andersen.
- Det er et af de emner, der har et generelt fokus, fordi der er en oplevelse af, at der indimellem er en mangel på området. Det kan føre til et ønske om, at det skal gøres en lille smule bedre, og derfor er der mange, der prioriterer det, siger Johannes Andersen.
At sundhed er det næstmest prioriterede område kommer heller ikke bag på forskeren.
- Vi er i gang med at lave en ny hospitalsstruktur, som giver en usikkerhed om, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Mange er optaget af, om den nye struktur fører til besparelser andre steder, så der fx kommer alt for store afstande til andre dele af sundhedsvæsenet. Derfor vil vælgerne have lokalpolitikere, der arbejder for at sikre gode sundhedsforhold lokalt, siger Johannes Andersen.
Se her, hvilke emner der er afgørende for, hvor vælgerne sætter sit kryds:
Læs hele artiklen hos Momentum
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.