AI skal forhindre lægefejl og stille diagnoser
En tommelfingerregel er i dag, at omkring en ud af ti diagnoser i sundhedsvæsnet er forkerte.
Men med hjælp fra kunstig intelligens, der er trænet med sundhedsdata, vil lægerne i en ikke så fjern fremtid kunne støtte sig til teknologien og dermed være i stand til at stille bedre diagnoser.
Sådan lyder i hvert fald håbet, hvis man spørger Martin Grønnebæk Tolsgaard.
Som professor ved Københavns Universitet forsker han i, hvordan teknologi som kunstig intelligens kan understøtte lægernes færdigheder.
- Kunstig intelligens er en bølge, der skyller ind over forskningen i øjeblikket, siger han.
Martin Grønnebæk Tolsgaard er samtidig overlæge på Rigshospitalets afdeling for graviditet og fødsel. Her har han til daglig at gøre med patienter, der skal have skannet deres fostre for at se, om alt forløber som det skal.
Og netop her skal et projekt med kunstig intelligens og billeddiagnostik hjælpe læger og jordemødre med at forbedre kvaliteten af ultralydsskanningerne.
Mange områder
At kunstig intelligens vil betyde positive forandringer i sundhedsvæsnet, mener læge Søren Niemi Helsø fra afdeling for abdominalkirurgi på Aarhus Universitetshospital.
Han er tidligere formand for Lægeforeningens digitaliserings- og it-udvalg. Og han har været med til at formulere foreningens politik på området.
- Der er jo virkelig mange områder, hvor kunstig intelligens kan bruges til at understøtte det kliniske arbejde. Personale vil kunne gøre tingene hurtigere og bedre. Det kan samtidig afhjælpe den mangel på arbejdskraft, som vi jo oplever i stor stil i øjeblikket, siger han.
Skal være gennemsigtigt
Men der er også etiske udfordringer. Så det er vigtigt at bevare en sund skepsis, mener han.
Blandt andet er det vigtigt, at der skal være gennemsigtighed i algoritmen, så man kan se, hvordan den er nået frem til et bestemt resultat. Ifølge Martin Grønnebæk Tolsgaard er det et problem, som han og andre forskere forsøger at løse lige nu, så modellerne bliver "forklarlige".
- Vi skal jo kunne forklare over for patienten og os selv som læger, hvordan vi er nået frem til et bestemt resultat. Ellers stoler vi ikke på det, siger han.
Patientorganisation er positiv
Netop gennemskuelighed er meget vigtigt for patienterne. Det siger Annette Wandel, der er vicedirektør i paraplyorganisationen Danske Patienter.
Her ser man lovende perspektiver i brugen af den kunstige intelligens på mange områder lige fra pillesortering til billeddiagnostik.
- Der er jo ingen tvivl om, at der er kæmpestort potentiale, når man for eksempel kan lave løsninger, hvor man samler, hvad der svarer til 3.000 hjerner i et device til beslutningsstøtte for lægen. Samtidig kan det rationalisere nogle processer og dermed frigøre ressourcer. Det har vi rigtig meget brug for i et presset sundhedsvæsen, siger hun.
Annette Wandel mener, at det er vigtigt, at lægerne bliver klædt endnu bedre på til de vigtige samtaler med patienterne.
- De kommer måske til at bruge mindre tid på at stille diagnosen. Men fordi man ved, hvad problemet er, skal man jo stadig finde ud af, hvad behandlingen skal være, og om der i det hele taget skal behandles, siger hun.
Kan mindske ulighed
Martin Grønnebæk Tolsgårds håb er, at brugen af kunstig intelligens på sigt kan mindske den udbredte ulighed i sundhed, der findes i dag.
- Lige nu er der jo et kæmpe problem med, at man ikke kan være sikker på, at man får den samme behandling, afhængig af hvor i landet man bliver behandlet.
- Det handler blandt andet om, at man bliver behandlet af mennesker. Og mennesker er forskellige og laver fejl. Med kunstig intelligens er der en oplagt mulighed for at kunne undgå nogle af de fejl.
Kunstig intelligens på hospitaler
* Det seneste halve år har mange mennesker for alvor fået øjnene op for, hvordan kunstig intelligens kommer til at forandre mange brancher.
* Især efter at chatbotten ChatGPT er frigivet og på få måneder endda er blevet markant forbedret. Den kan alt muligt fra at skrive festsange, digte og skoleopgaver til at bestå en amerikansk lægeeksamen.
* ChatGPT er såkaldt generativ kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold på baggrund af enorme mængder data.
* Men ifølge Martin Grønnebæk Tolsgaard er det en anden type kunstig intelligens, som bruges i sundhedsvæsnet.
- Det er typisk en smal kunstig intelligens, som er trænet på et bestemt datasæt til at kunne genkende et mønster. Det hjælper os med at kunne klassificere eller segmentere eller på en anden måde forudsige et eller andet udkomme.
- Det er computerprogrammer, som er rigtig gode til at gøre nogle af de samme ting, som mennesker også er gode til at gøre, siger han.
* Kunstig intelligens bruges allerede i forskellige projekter rundt omkring i landet. For eksempel til at forbedre screening af brystkræft og behandling af tarmkræft og som støtte til personalet på akuttelefonen 112, når de skal vurdere risikoen for et hjertestop.
Kilde: Region Hovedstaden, ing.dk og Ritzau
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
