Blåt forlig om finanslov
Venstreregeringen har indgået en aftale om finansloven for med Dansk Folkeparti, Liberal Alliace og De Konservative. Finansloven rummer en ældremilliard, nedsat bilregistreringsafgift og en fastfrysning af grundskylden i 2016, som er de vigtigste fodaftryk fra de tre deltagende partier i den nævnte rækkefølge. Regeringspartiet Venstres eget vigtigste aftryk er et løft til sundhedsområdet.
Sundhedsområdet var også i fokus for Dansk Folkeparti, og i det hele taget opfylder flere af finanslovens elementer flere partiers krav og ønsker. Samtidig indkorporerer finansloven flere delforlig, der er indgået tidligere.
Hovedpunkterne i finanslovsforliget er:
- Et løft af sundhedsområdet med fokus på ældre på i alt 2,4 mia. kr. i 2016. Konkrete tiltag inkluderer hurtigere udredning og behandling, indsats for demente og ældre medicinske patienter, løft til fødeafdelinger og tryghed for akuthjælp i alle dele af landet.
- En mia. kr. årligt fra 2016 og frem til udbredelse og implementering af en værdighedspolitik i alle kommuner.
- 1,9 mia. kr. mere til politiet frem mod 2019 (politiforliget fra forleden).
- Nedsættelse af registreringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct. for personbiler og motorcykler.
- Nominel fastfrysning af grundskylden i 2016 indtil nye ejendomsvurderinger er på plads i 2017.
- Forøgelse af tilskudsprocenten for frie grundskoler.
- Boligjobordningen genindføres for 2015, og videreføres som en grøn ordning i 2016 og 2017 (regeringens første forlig i sommer).
- Et nyt kontanthjælpsloft, der øger incitamentet til at tage et arbejde (forlig fra i går).
- Ramme på 150 mio. kr. årligt til vækst og udvikling i hele Danmark.
- Nedsættelse af NOx-afgiften.
- Annullering af reklameafgiften.
- Bedre vilkår ved generationsskifte i familieejede virksomheder.
- Ramme på 75 mio. kr. årligt til fødevare- og landbrugspakke.
- Kompenserende miljøtiltag for lempning af landbrugets kvælstofregulering.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.