Blodsukkersensor skal gøre diabetespatienter mere selvhjulpne

NORDJYLLAND / SJÆLLAND: Overlæge ved Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Peter Vestergaard er dybt engageret i et forskningsprojekt, som han håber vil revolutionere behandlingen af diabetes på verdensplan.

Kort fortalt går projektet, der gennemføres ved Steno Diabetes Center Nordjylland, ud på at udvikle et system, hvor en blodsukkersensor konstant overvåger patienter med Type 2-diabetes og med afsæt i viden om tusinder af andre diabetespatienter sørger for løbende individuel rådgivning om insulinbehandling, kost og aktivitet, oplyser hospitalet

- Målet er at gøre behandlingen mere individualiseret, så patienterne opnår bedre behandling og kontrol med deres diabetes, forklarer Peter Vestergaard.

Omkring 330 personer med Type-2 diabetes har indtil videre deltaget i projektet. Hver især er de blevet udstyret med en blodsukkersensor, som over 12 uger har samlet data om udviklingen i deres blodsukkerniveauer. Samtidig har smarture holdt øje med patienternes aktivitetsniveau, og deres forbrug af mad og drikke og insulinindtag er blevet registreret.

- De data har vi brugt til at kunne tilbyde patienterne individuel vejledning til bedre styring af deres blodsukkerværdier, fortæller Peter Vestergaard.

I forsøget er det personalet på Endokrinologisk Afdeling og Steno Diabetes Center Nordjylland, der står for analysen og rådgivningen på baggrund af patienternes data. Men målet er, at dataene skal fodre en AI-model, som på sigt kan stå for vejledningen gennem en app. Og perspektiverne er lovende, fortæller Peter Vestergaard:

- I forsøget har vi set, at patienterne, der fik individuel vejledning, blev ekstra opmærksomme på, hvordan de kunne regulere udsving i blodsukkeret, idet de fik indsigt i deres egne værdier og nøje kunne følge udsvingene, fortæller han og tilføjer:

- Personer, vi ellers ikke kunne hjælpe, fik lige pludselig meget bedre tal. Mange af dem er kommet tilbage og har sagt, at de ved at deltage i forsøget har lært mere om deres diabetes, end de har gjort i de sidste 10 år, tilføjer professoren.

Giver større frihed

Peter Vestergaard mener, at hvis fremtidens diabetesbehandling i høj grad skal bero på patienternes individuelle forskelligheder, kommer den praktiserende læge hurtigt til kort, både i forhold til ressourcer og specialistviden. Derfor er der brug for en løsning som den, han og kollegaerne er i gang med at udvikle:

 - For en almindelig praktiserende læge eller patienten selv, der ikke nødvendigvis har specialistviden om diabetes og blodsukkerregulering, kan det være svært at vide præcis, hvor mange enheder man skal skrue op eller ned i den givne situation for at optimere behandlingen. Det behov vil en enhed, der kender patienten i detaljer, og som kan rådgive med afsæt i enorme mængder data, langt bedre opfylde, siger han.

Han mener, at et sådant system i sidste ende vil gøre patienterne mere selvhjulpne:

- Der vil være mange, som ser en frihed i selv at kunne håndtere det. Og for de patienter, den digitale løsning ikke fungerer for, vil det være muligt at bruge specialistressourcerne på dem. Men i sidste ende tror jeg, det vil medføre, at vi som samfund kunne bruge færre ressourcer på diabetesbehandlingen.

Projektet har kørt siden 2019 og gennemføres i et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden, Aalborg Universitetshospital, Aalborg Universitet, Region Sjælland, Danmarks Tekniske Universitet, University of Cambridge samt virksomheden Glooko, der er en svensk-amerikansk producent af software til diabetesbehandling.

ka