dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Børn har huller i tænderne i flere måneder
Sabrina Aller er frustreret over, at hendes seksårige søn Wilsons ene kindtand skal hives ud, fordi et hul fik lov til at udvikle sig, da den kommunale tandpleje var presset.
Foto: Dennis Olsgaard/DR Nyheder

Børn har huller i tænderne i flere måneder

I Faxe er den kommunale tandpleje presset.
7. FEB 2024 9.35

FAXE: Mange familier i Faxe Kommune er dybt frustrerede over og utilfredse med at få aflyst og rykket deres børns tandlægetider igen og igen hos børnetandplejen, skriver DR Sjælland.

Og det er et problem flere steder i landet, hvor børn venter i måneder på at blive tilset i den kommunale tandpleje, har DR Sjælland tidligere beskrevet.

De lange ventetider har haft konsekvenser for flere børn - især gik det ud over seksårige Wilson Aller fra Dalby på Sydsjælland.

Selvom tandlægen bekræftede et hul i Wilsons tand allerede i september, så blev hans tandlægetid aflyst tre gange over tre måneder, og det har nu ført til, at tanden skal hives ud.

- Det er under al kritik. Vi føler os magtesløse som familie, siger Wilsons mor Sabrina Aller. Flere familier i Faxe Kommune bekræfter den samme oplevelse med ventetid.

For at få hjælp til Wilson vil Sabrina Aller gerne kontakte en anden tandklinik, men hun får at vide fra Faxe Kommunes tandpleje, at i så fald vil Wilson komme i karantæne og være ude af den kommunale tandpleje i et år.

Kommune beklager

Direktør i Faxe Kommune Ida Byrge Sørensen erkender, at den kommunale tandpleje "i en periode" ikke har kunnet leve op til den service, den gerne har villet yde.

- Vi deler absolut også forældrenes frustration. Årsagen har været en uheldig kombination af, at vi ikke har kunnet rekruttere tandlæger og tandplejere, og samtidig med det har vi været ramt af nogle langtidssygemeldinger, siger hun og tilføjer:

- Tandplejen har arbejdet benhårdt på at nedbringe de ventelister, som der har været, og vi er ved at være i mål.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.