dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Børn og unge med et sygt familiemedlem skal have mere støtte

Regionsrådet i Region Syddanmark afsætter knap 3 mio. kr. til 12 forskellige indsatser på regionens sygehuse, som skal støtte børn og unge, der er pårørende.
29. FEB 2024 7.25

SYDDANMARK: Hvert år oplever cirka 80.000 børn og unge i alderen 0 til 28 år at have en forælder med en alvorlig sygdom, mens cirka 45.000 børn og unge oplever at have en alvorligt syg søskende. Det kan være meget indgribende i børnene og de unges hverdag, og det kan påvirke deres mentale trivsel.

Region Syddanmark ønsker derfor udvikle og forbedre den måde, sygehusene i dag støtter børn og unge i familier med både fysisk og psykisk sygdom, og man har nu afsat knap 3 mio. kr. til 12 indsatser, som i 2024 og 2025 skal afprøve nye måder at yde den støtte på. Indsatserne er fordelt ud over regionens fem sygehusenheder – herunder også Psykiatrisygehuset. 

- Børn og unge kan nogle gange blive glemt, når sygdom lægger beslag på alle ressourcer i en familie. Men hvis ikke der bliver taget hånd om børnene, kan det få store konsekvenser for deres liv – både nu og her, men også i fremtiden, hvor det i værste fald kan føre til mental mistrivsel eller psykisk sygdom, siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).

Evaluering i 2025

De 12 indsatser tager alle afsæt i den såkaldte ”stepped-care”-tilgang. Det vil sige, at der tages højde for, at nogle børn og unge er mere påvirkede af forældres eller søskendes sygdom end andre. Indsatserne, der bl.a. tæller vidensdage for søskende og en kuffert med remedier til familiesamtaler, skal derfor kunne justeres efter den enkeltes behov. 

Der er afsat knap 2 mio. kr. i år og knap 1 mio. kr. i 2025, og Center for Pårørendeinddragelse står for at evaluere indsatserne i 2025. Evalueringen skal hjælpe politikerne med at beslutte, hvordan pengene på området fremover skal fordeles.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.