dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Dansk Folkeparti vil inddrage finanslov­en i sin KV17-valgkamp
Foto: Jens Dresling, Ritzau Foto.

Dansk Folkeparti vil inddrage finanslov­en i sin KV17-valgkamp

Kommunernes serviceniveau og regionernes to pct.'s effektiviseringskrav på DF's dagsorden til forhandlingerne om finanslov samtidig med KV17-valgkampens slutspurt

Dansk Folkeparti vil inddrage finanslovforhandlingerne i partiets valgkamp frem til KV17, fremgik det på et pressemøde onsdag efter partiets tre dage lange sommergruppemøde i Sorø.

Konkret gælder det forskellen i serviceniveau mellem kommunerne, hvor nogle kommuner har svært ved at løfte opgaven. Det skal de have bedre muligheder for, lød det fra partiformand Kristian Thulesen Dahl.

Hvis det går som det plejer vil finanslovsforhandlingerne forløbe stort set samtidig med slutspurten i KV17-valgkampen, og også regionernes vilkår vil få en rolle i begge.

Finanslovmæssigt gælder det især to pct.'s effektiviseringskravet, som der ganske vist pågår forhandlinger direkte mellem regering og regioner om, men hvor Dansk Folkeparti er 'utålmodig' og vil 'tage livtag' med regeringen om det, sagde Kristian Thulesen Dahl.

Uden for finanslovsregi markerede DF en lignende utålmodighed med tidsplanen for yderligere udflytning af statslige arbejdspladser. Det hidtidige omfang af udflytning er ikke nok, sagde gruppeformand Peter Skaarup, og regeringens hensigt om at se på en ny runde næste år er ikke hurtigt nok.

- Vi vil gerne se på det i år. Der skal udflyttes flere arbejdspladser, og det samme gælder uddannelser. Der er for mange, der har for langt til erhvervsskolerne, sagde Peter Skaarup.

 

DF er første parti til at holde pressemøde i forbindelse med dette års sommergruppemøde. Fredag følger Venstre og Alternativet og de følgende uger de øvrige partier. dknyt dækker pressemøderne med særligt blik for lokalpolitiske emner.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.