Der mangler gennemsigtighed på tolkeområdet

En HIV-positiv somalisk familie, mødte ikke op på hospitalet til behandling. Lægen konstaterede ved en standardundersøgelse i forbindelse med deres asylansøgning, at hele familien på to voksne og to børn er HIV-positive. Men tolken havde oversat HIV-positiv direkte til somali, og familien troede derfor, at de var raske. Og en ulykkelig mor, der havde fået at vide, at der skulle proppes en haveslange ind i hovedet på hendes barn - tolken kendte ikke ordet for dræn.

Det er blot to af de historier om inkompetente tolke, Translatørforeningen kan fortælle. De repræsenterer ca. 300 uddannede translatører i Danmark.

For at komme problemet til livs foreslår de, at der indføres en offentligt tilgængelig tolkeliste, som det offentlige kan henvise til, når de skal bruge en tolk.

De skal testes og registreres
Som reglerne er nu, sender kommuner og regioner tolkeopgaver i udbud. Ifølge Translatørforeningen vil en tolkeliste gøre det lettere for det offentlige at se, om de tolke, de får ud, rent faktisk har de kvalifikationer, det kræver at kunne tolke - hvadenten det er inden for socialområdet eller sundhedsområdet.

- Hvis der er en offentlig tilgængelig tolkeliste, vil kommunerne kunne udelukke de tolke, som ikke har tilstrækkelige kompetencer, ved at skrive ind i deres udbud, at de tolke, de får ud, skal stå på listen, siger Anette Nørgaard Jappe fra Translatørforeningens tolkeudvalg.

Hun foreslår, at tolke, som vil optages på listen, bliver testet, og de, som ikke lever op til kravene, bliver tilbudt at uddanne sig, så de kan opnå kompetencer, der kvalificerer dem til at arbejde i det offentlige.

Norge er inspirationen
I Translatørforeningen har man hentet inspiration til ideen om en tolkeliste i Norge. På tolkeportalen.no har nordmændene siden 2005 kunnet finde tolke inddelt efter kompetencer, hvorvidt de kan tolke inden for rets-, social- eller sundhedssystemet, hvilke sprog, de kan tolke i, og hvor de geografisk befinder sig.

Der var i juli 2014 opført 1.230 tolke i registret. De dækker i alt 65 sprog, der altså kan tolkes i på et niveau, som Norges Integrerings- og mangfoldighedsdirektorat vurderer som tilstrækkeligt til brug i det offentlige.

Prisen for at etablere tolkelisten i Norge lå i sin tid på 3,3 millioner danske kroner. Herefter har landet haft en løbende årlig udgift på 200.000 kr. til den videre drift af listen.

Det skal ind i udbudsmaterialet
Den model ser Anette Nørgaard Jappe gerne implementeret i det danske system også.

- Bureauerne, som vinder udbuddene i kommunerne, finder jo selv deres tolke, og det kan derfor ikke garanteres, at de, som bruges, kan dokumentere, at de har kompetencerne i orden. Har man en liste, er det gennemskueligt for alle parter, hvilke kompetencer den enkelte tolk har.

Derfor foreslår hun, at kommuner og regioner skriver i deres udbudsmateriale, at der skal være tale om tolke fra tolkelisten. Derved får de en garanti for, at de tolke, der sendes ud, har et basalt kompetenceniveau.

- Så lad os starte med at få testet alle dem, der i dag arbejder som tolke, og få skilt fårene fra bukkene. De, der fungerer som tolke nu, skal kunne gå op til en prøve. Hvis de består, kan de fortsætte deres virke, og hvis de ikke gør, skal de tilbydes en uddannelse, så de kan forbedre deres kompetencer. På den måde anerkender vi de eksisterende tolke, som har opnået de nødvendige tolkekompetencer - uanset om de har erhvervet kompetencerne gennem formel uddannelse eller på anden vis.

Den hemmelige liste
Der findes faktisk allerede en tolkeliste til brug på Justitsministeriets område i Danmark: Rigspolitiets. Den er bare så hemmelig, at kun Rigspolitiet selv kan bruge den. Advokater og andre, der arbejder i retsvæsenet, hvor der er brug for tolke, har ikke adgang til listen.

Det sker ifølge Rigspolitiets kommunikationsafdeling af sikkerhedsmæssige grunde.

På listen er der ca. 2.000 tolke. De er sikkerhedsgodkendt af PET, og inden de optages på listen, kommer de ifølge Rigspolitiets kommunikationsafdeling på et introduktionskursus, ‘hvor der vil være indlæg fra Aarhus Universitet (tolkeetik), Anklagemyndigheden og Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Kriminalforsorgen, Nationalt Udlændingecenter og Udlændingestyrelsen.'

Et spørgsmål om uddanelse
Men en tolkeliste er ikke nødvendigvis den rigtige løsning, lyder det fra leder af tolkebureauet Tolkegruppen, Ben Hedi Belkhaoui. For ham er det vigtigere, at tolkene bliver uddannet, og at det kan betale sig for tolkene at blive uddannet. 

- Det er ingen hemmelighed, at de fleste tolke på markedet er uuddannede. Vi, der er på markedet, ved, at det drejer sig om ca. 90 pct., siger han til dknyt.

Derfor ser han gerne, at kommuner og regioner i deres udbud i stedet fokuserer mere på kvalitet og mindre på prisen, lyder det.

Tolkegruppen har tilknyttet omkring 300 freelancetolke og 250 oversættere, der tilsammen dækker 130 sprog og dialekter.

Der foretages mellem 140.000-200-000 tolkninger om året på rets-, sundheds- og socialområdet. Det bliver - lavt sat - 4-600 tolkninger pr. dag.