Ekspert: Byggerierne af de nye supersygehuse er en umulig opgave
Det er noget nær en umulig opgave, regionerne er stillet med ift. at bygge fem nye supersygehuse. Det mener Kim Haugbølle, der er seniorforsker ved BUILD på Aalborg Universitet. Til mediet Ingeniøren fortæller han, at "man skal ikke glemme, at de første vurderinger af regionernes faktiske behov løb op i 80-90 milliarder kroner. Det er dobbelt så meget, som de fik til at løfte opgaven."
Når de fleste hører om supersygehusbyggerierne vil ord som skandale og budgetoverskridelse formentlig være blandt de første ting man assoisierer dem med. Især byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital har været ramt af den ene store skandale efter den anden. Samlet for de fem byggerier forventes der indtil videre en budgetoverskridelse på fem mia. kr. Ifølge Kim Haugbølle er det ikke så mærkeligt, at den slags er blevet konsekvensen.
- Spørgsmålet er, om staten ønsker en Lada eller en Porsche, og hvad man udstikker budgetrammer ud fra. Og her virker det som om, at Erik Juhl-udvalget er gået efter den lavest mulige pris og kvalitet, siger Kim Haugbølle til Ingeniøren. Erik Juhl-udvalget er det udvalg som tilbage i 2007 rådgav den daværende regering om hvad der var behov for af sygehusinvesteringer.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.