dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Fedmebehandling får kritik: Kan medvirke til spiseforstyrrelse

Overlæge Jens-Christian Holm forsvarer Holbæk-modellen på trods af voksende bekymringer om spiseforstyrrelser.
15. AUG 2024 14.53

HOLBÆK: Holbæk sygehus' overvægtsbehandling, Holbæk-modellen, der er udviklet af overlæge Jens-Christian Holm, får nu kritik fra både forældre og eksperter, der mener, at modellen kan bidrage til spiseforstyrrelser som anoreksi. Modellen, der har behandlet cirka 5.000 børn og unge, fokuserer på livsstilsændringer gennem vejninger og samtaler. Kritikerne advarer om, at den restriktive tilgang kan føre til negative kropsopfattelser og spiseforstyrrelser, skriver Sjællandske Nyheder.

Jens-Christian Holm afviser kritikken og henviser til en analyse, der viser, at sammenhængen mellem vægttabsbehandling og spiseforstyrrelser er minimal. Han rapporterer, at kun få patienter fra hans program har udviklet anoreksi. Dog nævner andre behandlingssteder, at flere børn, som tidligere har været i Holbæk-modellen, senere har fået diagnosen spiseforstyrrelse.

Ledende overlæge Susanne Koch ved den offentlige Klinik for Spiseforstyrrelser i Roskilde vurderer, at cirka ti pct. af de henviste børn og unge med anoreksi tidligere har været i overvægtsbehandling, som f.eks. Holbæk-modellen.

Ifølge Holbæk Sygehus' hjemmeside benyttes modellen også på andre sygehuse. Jens-Christian Holm og hans kollegaer har trænet mere end 1.000 sundhedsprofesionelle i over 80 kommuner i både Danmark og Norge i at behandle børn og unge med overvægt.

lgn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.